Resistenser og sygdomme Rapssorterne har forskelligt niveau af resistens og tolerance overfor tabsbringende sygdomme. Lys bladplet – en svampesygdom der angriber i efteråret igennem luftbårne sporer fra sidste års rapsafgrøder. Sygdommen viser sig som karakteristiske hvidlige pletter på bladene, og bekæmpes bedst via fungicider samt sorter med god resistens. Phoma – en svampesygdom der inficeres af luftbårne sporer fra rester af forrige års afgrøder. Svampen vokser fra bladene og ind i rodhalsen som til sidst rådner. En af følgerne kan heraf være lejesæd og lavere udbytte. Sorter med god resistens overfor Phoma er at foretrække. Rapsrødsot (TuYV) – en af de mest udbredte vi- russygdomme i raps med stor udbytte reduktion til følge. Overføres af ferskenbladlus i efteråret, og her spiller sorter med tolerance overfor raps- rødsot en stor rolle, da bladlusene har vist sig svære at bekæmpe kemisk. 2 Verticilium (kransskimmel) – meget udbredt sygdom i vores nabolande, og måske lidt overset i Danmark. Sygdommen er jordbåren og angriber via rødderne og breder sig til stæng- lerne som svækkes. Uens afmodning og øget lejesæd i pletter. Kemisk bekæmpelse er ikke mulig, sædskifte og sorter med resistens er eneste våben. Kålbrok – jordbåren sygdom som kan være ødelæggende, da rødderne ødelægges og deres evne til at optage vand og næring reduceres. Enkelte sorter har resistens. KWS har introdu- ceret et nyt resistens-gen som øger sikkerheden i dyrkning på arealer der er smittet med kålbrok. Sædskifte og korrekt reaktionstal for jordtypen er vigtig for at begrænse sygdommen. Lejesæd og skulpeopspring Der er forskel på sorternes vækstformer og modstand overfor skulpeopspring, som gør dem mere eller mindre velegnede til bestemte såtidspunkter, dyrkningssystemer eller risici under høst. Lejesæd – vi ønsker rapsafgrøder, der er svagt hældende til høst for at sikre mod spild under modning, men vi ønsker at undgå kraftig og tidlig lejesæd, der altid koster udbytte. Skulpeopspring – forædlere af vinterraps har gennem mange år arbejdet for at reducere risikoen for at skulperne springer op inden høst. Generel resistens – alle moderne sorter har lavere tilbøjelighed til opspring end sorter, som blev dyrket år tilbage, men der er stadigt forskel på hvor meget, de enkelte sorter ”drysser” når det går galt. Det er et udtryk for, at der er for- skelle i den generelle resistens. Ogura-resistens - skulpeopspringsresistens overført fra radise via hybridforædling. Kan slå igennem med forskellig kraft. Sorter fra Ogura hybridforædling har også generel resistens da det ligger i genpuljerne. Derfor har Ogura-sorter potentielt mere resistens end sorter fra andre forædlingssystemer.
Download PDF file