Formandens indspil af Preben Pedersen Golf er et dejligt spil og en dejlig måde at tilbringe en dag på. Spillet har, i modsætning til så mange an- dre sportsgrene, rigtig mange facet- ter i sig. Vi er heldigvis en udendørs sport, hvor vi efter timers kamp i den friske luft har gjort os fortjent til en gevinst, som for mange er et godt glas øl/vin/vand og måske lidt at spise. Inden vi når dertil, er der nogle slag der skal udføres – og det i sig selv kan være temmelig udfordrende. Derudover opstår der ind imellem situationer, hvor der kan snige sig lidt tvivl ind om boldens placering betyder, om reglerne siger det ene eller det andet. Regler skal overhol- des, og de gælder for alle – men der er godt nok mange af dem, og det er ikke altid lige nemt at huske. Den bedste regel er: Spil bolden som den ligger, for så kan det ikke gå galt. Er der behov for yderligere afklaring, så er hjælpen heldigvis tæt på, hvis man har en telefon, hvor der kan instal- leres en app fra R&A: Golfreglerne. Jeg kan kun anbefale, at få den installeret. Den er ganske nem at bruge og meget informativ med både tekst og videoer til forklaring af reglerne. Vi fik for et par år siden et nyt han- dicapsystem til beregning af handi- cappet. Det var noget anderledes end det tidligere, men det er min opfattelse at de fleste efterhånden har vænnet sig til det, og accepte- ret måden det sker på. Hvordan og hvorledes det beregnes er straks lidt sværere at forstå, men vi kan være helt sikre på, at det sker efter reg- lerne. Jo flere runder en spiller ind- beretter jo mere retvisende bliver hcp-beregningen. I Himmelbjerg Golf Club har vi to dejlige baner, som kan tilfredsstille al- les behov for at spille en runde golf. Som nystartet i klubben er det Bak- bjergbanen som bruges i det første stykke tid indtil sikkerheden i brugen af værktøjerne/golfkøllerne er på plads. Vi har faktisk en del medlemmer, som vender tilbage til Bakbjergbanen, når “kræfterne” til at gå de 18 huller på Himmelbjergbanen ikke længere er der. Det er en fornøjelse at være vidne til, for hos dem mærker man tydeligt, hvad golfsporten har bety- det. Det er svært at slippe fællesska- bet og den gode motion. Så godt det kan lade sig gøre. På Himmelbjergbanen er udfordrin- gerne lidt større. Banens længde og sværhedsgrad gør, at der skal spilles mere præcist, men igen – i sidste en- der handler det for langt de fleste om at tilbringe nogle timer i godt selskab i den friske luft. Banerne passes og plejes af nogle dygtige medarbejdere i Greenke- epergården, som gør alt hvad de kan, for at vi har så gode betingelser som muligt. Ind imellem vanskeliggøres deres arbejde af udefra kommende betingelser, som de/vi ikke kan gøre så meget ved. Det kan i perioder regne voldsomt, og i andre perioder skinner solen fra en skyfri himmel i en lang periode. Sker det, findes der Himmelbjerg Golf Club - Årsskrift 2024 | FORMANDENS INDSPIL 3
Download PDF file