Hjertelig velkommen til BIRD 2019 Klima, biodiversitet og personligt velvære er nøgleord og centrale begreber for langt de fleste af os – for både natur og mennesker er under pres i disse år. Flere og flere indser nødvendigheden af at genskabe balance og harmoni i naturen og for det enkelte menneske. Havens fugle, insekter, egern, bier og sommerfugle yder hver deres bidrag til det naturlige kredsløb – og vi mennesker glædes os over at kunne iagttage dem og deres aktiviteter. Det giver os samtidig mulighed for at genfinde noget af den ro og balance, der udfordres i en hektisk hverdag. Vi sætter derfor i den nye sæson ekstra fokus på produkter, der understøtter denne tankegang, og vi glæder os over at kunne fortsætte vores præsentation af både Esschert og GardenLife varer i sortimentet. De klassiske foderhuse er i år forfinet, så nogle modeller nu leveres inkl. fodersilo i plexiglas. Det sikrer, at foderet ikke ender ud over hele foderbrættet eller ned på jorden, hvor det kan tiltrække uønskede dyr. Det transparente glas gør det også nemt at holde øje med, om ”tallerkenen er tom”. For at give forbrugeren mulighed for at vælge mellem forskellige standertyper – alt afhængig af smag og ønsker om placering af foderhuset – har vi valgt at tilbyde foderhuse og standere hver for sig. Det tilgodeser den individuelle smag. Der er i år også endnu flere redekasser at vælge imellem – og dermed mulighed for at få endnu flere fuglearter og et mere varieret fugleliv i haven. Mange modeller er desuden FSC certificerede – også et lille bidrag til bæredygtigheden. Insekter, sommerfugle, bier og mariehøns oplever desværre, at mange af deres naturlige levesteder forsvinder, og derfor gør boliger til dem stor nytte. Også de små charmerende egern og pindsvin er der tænkt på – både med boliger og foder. Et sortiment kan bestå af enkeltstående produkter og gerne displays – som det måtte passe ind i den enkelte butik. Vi har mange muligheder og ideer – og viser blot et udvalg her i kataloget. Det er vores håb, at ambitionen om mere natur og bedre miljø – også i de nære omgivelser – kan inspirere til en dialog om en god løsning til din butik. Med venlig hilsen TEAM GARDENLIFE 2 Grønvangs Allé 4 · DK · 6600 Vejen · Tel.: +45 75 36 38 00 · info@gardenlife.dk · www.gardenlife.dk
Download PDF file