Side 20

Et økonomisk ansvarligt udspil Det er afgørende for FH, at en tryg og retfærdig pensionsreform også er økonomisk ansvarlig. Ved gennemførelse af alle forslagene i FH’s pensions- udspil, vil de offentlige finanser fortsat være over- holdbare. I FH’s vurdering af de økonomiske konsekven- ser er det lagt til grund, at FH’s forslag gennem- føres med virkning fra 2026, så de hurtigt øger trygheden for både ældre og yngre lønmodtagere. FH anerkender samtidig, at det er vigtigt, at en reform om fremtidens pensionsalder bliver grun- digt gennemarbejdet og vedtaget med bredest mulig opbakning politisk . Med FH’s udspil svækkes de offentlige finanser med knap 6,3 mia. kr. i 2030, jf. tabel 1. Denne lem- pelse kan finansieres inden for det finanspolitiske råderum frem mod 2030. De lempeligere stigninger i folkepensionsalderen efter 2040 kan finansieres inden for den finanspolitiske holdbarhed. Finansministeriet opg jorde i august 2024 den såkaldte holdbarhedsindikator til godt 1,3 pct. af BNP. Det svarer til 40,5 mia. kr. hvert eneste år. FH skønner, at det samlede pensionsudspil isoleret re- ducerer HBI med godt 1,0 pct. af BNP, hvorved der fortsat vil være en overholdbarhed på godt 0,3 pct. af BNP med FH’s udspil. FH har i vores egen økonomiske 2030-plan fra august 2024 afsat en reservebuffer frem mod 2030. Hvis hele råderummet frem mod 2030 ikke ud- møntes eller en del af råderummet anvendes til at finansiere de kortsigtede pensionstiltag, vil den langsigtede overholdbarhed endda være endnu større end de 0,3 pct af BNP. Hvis man stopper med at hæve folkepensi- onsalderen, efter den rammer 70 år i 2040, vil de offentlige finanser ikke længere være holdbare på den lange bane. Det understreger, at overhold- barheden skyldes stigningen i pensionsalderen, og derfor er det kun rimeligt, at levetidsindekse- ringen kan lempes, eftersom lønmodtagerne har sikret, at økonomien er overholdbar. FH mener, at udgifterne i tabellen til forbedrin- ger af tidlig pension og de markante investeringer forebyggelse og fastholdelse, er nødvendige for, at lønmodtagerne kan arbejde til de er mere end 70 år. FH’s forslag om at forbedre tidlig pension for- ventes at øge antallet på tidlig pension med ca. 15.000 fuldtidspersoner i 2030. Forslaget forventes at reducere arbejdsudbud- det med ca. 8.000 fuldtidspersoner i 2030, da en del overgår til tidlig pension fra andre offentlige ydelser. Det negative arbejdsudbud skal dog hol- des op i mod, at alene den kommende forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år, som politikerne skal vedtage næste år, vil øge arbejdsudbuddet med ca. 24.000 fuldtidspersoner i 2040. Og med hver af de efterfølgende forhøjelser af folkepen- sionsalderen bidrager lønmodtagerne til at øge arbejdsudbuddet yderligere. Der vil være en negativ arbejdsudbudsvirkning af FH’s forslag om en ny sporskifteordning, da sporskiftet reducerer beskæftigelsen midlertidigt, mens lønmodtagerne er under uddannelse. Den præcise arbejdsudbudseffekt vil afhænge af den konkrete udformning af tiltaget. På sigt må det forventes, at negative arbejdsudbudseffekt mod- gås af de positive effekter af en senere tilbage- trækning som følge af lønmodtagernes sporskifter. 20

Side 21

Tabel 1. FH’s pensionsudspil: Udgifter efter skat, tilbageløb og adfærd, 2026-2030. 2026 2027 2028 Mio. kr. (2025-niveau) 2029 2030 Varigt/HBI pct. af BNP 1) Forbedringer af tidlig pension 2.550 2.550 2.850 3.500 4.100 0,1 - Udvidelse med ét år 1.750 1.750 2.150 2.750 3.200 0,1 - Ydelsesstigning 750 700 600 650 800 < 0,1 - Lempeligere modregning for arbejdsindkomst 100 100 100 100 100 < 0,1 - Lempeligere modregning for pension - - - - - - 2) Forebyggelse og sporskifte - Sporskifte - Forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning 800 1.300 1.800 1.800 1.800 0,1 500 1.000 1.500 1.500 1.500 < 0,1 300 300 300 300 300 < 0,1 3) Fastholdelse og mere gradvis tilbagetrækning 350 350 350 350 350 < 0,1 - Bedre vilkår for seniorer 200 200 200 200 200 < 0,1 - Færre barrierer for delpension 150 150 150 150 150 < 0,1 - Omlægning af seniorpræmie - - - - - - 4) Lempeligere levetidsindeksering - - - - - 0,8 Samlede udgifter (1+2+3+4) 3.700 4.200 5.000 5.650 6.250 1,0 Anm.: Udgifter vedr. tidlig pension er beregnet i den viste rækkefølge. Det er lagt til grund, at periodeudvidelsen er fuldt indfaset allerede i 2026, hvilket er et øvre skøn for udgifterne. Udgiften vedr. lempet pensionsmodregning skønnes at være begrænset frem mod 2030. For den lempede levetidsindeksering er der kun angivet virkningen på HBI. For de øvrige tiltag er den varige virkning opgjort som udgifterne i 2030 målt ift. strukturelt BNP. Totalen kan afvige fra summen af tiltagene som følge af afrunding. Kilde: Faktaark: Revision af virkning på beskæftigelse og offentlige finanser ved lempeligere levetidsindeksering af folkepensionsalderen (Finansministeriet, 28. november 2024), Svar på spørgsmål fra Beskæftigelsesudvalget: Svar på BEU nr. 250 af 25. marts 2024, Be- rigtiget svar på BEU nr. 20 af 16. oktober 2024, Svar på BEU nr. 472 af 19. september 2024, Svar på BEU nr. 83 af 7. december 2023, samt egne beregninger. Det er vigtigt, at forudsætningerne evalueres løbende FH mener, at der skal være en løbende evaluering af de centrale elementer i modellen, da arbejds- markedet hele tiden er under forandring. Det er vigtigt at sikre, at forudsætningerne for at hæve folkepensionsalderen reelt er gældende. Derfor skal der være et eftersyn af forslagene vedrørende tidlig pension, forebyggelse og fastholdelse inden Folketinget i 2030 skal vedtage at hæve folkepensi- onsalderen næste gang. På længere sigt er det centralt at følge, om den stigende gennemsnitlige levetid også understøttes af en sund aldring, når folkepensionsalderen lø- bende stiger. Derfor bør forudsætningerne for leve- tidsindekseringen genbesøges i løbet af de næste 20 år, inden de første årgange når pensionsalderen under den nye lempeligere levetidsindeksering i 2045. FH FORESLÅR • at forslagene vedrørende tidlig pen- sion, fastholdelse og forebyggelse evalueres inden 2030. • at forudsætningerne bag levetidsin- dekseringen evalueres inden 2045. 21

    ...