En retfærdig grøn omstilling Faktaark Ny FH-rapport kalder på grøn omstilling med retfærdighed for de udsatte Danske lønmodtagere bakker massivt op om den grønne omstilling. Men den skal være retfærdig - ellers risikerer politikerne at skubbe faglærte, ufaglærte og lønmodtagere på landet fra sig. Det viser en ny rapport fra FH, der bygger på omfattende meningsmålinger og fokusgruppeundersøgelser foretaget af hhv. Danmarks Statistik og Epinion. De fleste lønmodtagere omfavner grøn omstilling – men ikke alle Meningsmålingerne viser, at hele 74 pct. af danske lønmodtagere er positivt indstillet over for den grønne omstilling. Det ses af figur 1. Men hvad med den resterende fjerdedel? De er mere lunkne: 19 pct. har en både/og holdning til omstilling, mens tre pct. er direkte negative. Samtidig viser målingerne at, mange af de 74 pct., der har en positiv indstilling til omstillingen, også har nogle bekymringer i forhold til den. Faktisk er det kun 14 pct. af lønmodtagerne, der ikke forventer, at tilværelsen bliver påvirket negativt på en eller en måde. Det viser figur 2. Det er altså ikke alle, der ser på omstillingen uden bekymringer. Billedet er mere nuanceret. Hvem er de mest skeptiske, og hvad er deres bekymringer? Nogle ville måske tro, at holdningsforskellene blot afspejler generationsforskelle, hvor ældre er mere skeptiske end unge. Men FH’s undersøgelse viser, at forskellene i høj grad handler om uddannelse og geografi. Gruppen af skeptiske lønmodtagere består nemlig i vidt omfang af ufaglærte og faglærte og af lønmodtagere i landkommuner. De bakker generelt op om den grønne omstilling – men i mindre grad end lønmodtagere med videregående uddannelse eller i byerne. Mønstret genkendes fra Frankrig, hvor det især var arbejdere og landbefolkning, der udgjorde ’de gule veste’, som i forbindelse med en grøn skattereform protesterede mod højere benzinpriser, ringere levevilkår og stigende ulighed. Konkret er de ufaglærte, faglærte og lønmodtagerne på landet bl.a. mere bekymrede for, at omstillingen kan gå for hurtigt, for tab af konkurrenceevne og for at miste arbejdet. Dis- se bekymringer er også mere udbredte blandt lønmodtagere i byggeri, industri og land- brug, handel og transport, end hos ansatte i fx offentlig administration og service. Det viser figur 2. Udbredt bekymring for priser; stærk bekymring for jobtab Ser man på lønmodtagerne som helhed, er den mest udbredte bekymring, at priser og varer kan blive dyrere. Den stærkeste bekymring er derimod jobtab. Kun 6 pct. frygter at miste jobbet – men hele 48 pct. ville blive mere negativt indstillet over for omstillingen, hvis de selv eller en i husstanden skulle søge nyt job. Disse resultater fremgår af figur 3 og 4. 1
Del
Print
Download PDF fil
PRINTVEJLEDNING: Print af enkelt side: Klik på print-ikonet i hjælpemenuen øverst
Print af hele iPaper: Klik på "PDF" ikonet i hjælpemenuen øverst. Når PDF-filen er downloadet tryk "CTRL-P"
