Boks 1. Det standardberegnede lønindeks Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks blev offentliggjort første gang med statistikken for 3. kvartal 2018. Det hidtidige indeks hedder det implicitte lønindeks og offentliggøres fortsat. Det standardberegnede lønindeks løser et problem i det implicitte lønindeks, hvor udviklingen beregnes på gennemsnit af hele populationen. Skift i medarbejdersammensætningen kan dermed påvirke lønudviklingen. Fx vil et skift i retning af flere højtlønnede på bekostning af færre lavtlønnede i sig selv øge gennemsnitslønnen, også uden at den højtlønnede gruppe eller den lavtlønnede gruppe oplever en stigning i lønnen. Det standardberegnede lønindeks er baseret på gennemsnit for ensartede medarbejdergrupper, der så vægtes sammen til et nyt lønindeks. Det betyder, at eventuelle sammensætningseffekter ikke får lov at slå igennem på lønstigningen. Det er dermed et mere retvisende billede på lønudviklingen for lønmodtagerne i de enkelte sektorer. Det standardberegnede indeks viser et noget andet billede af lønudviklingen i sektorerne, end det implicitte. De private lønstigninger er således højere med det nye lønindeks, mens lønudviklingen i den offentlige sektor er lidt lavere, når man ser på gennemsnittet over de offentliggjorte kvartaler. Den private lønudvikling er gennemsnitligt ca. 0,4 pct.-point højere med det standardberegnede lønindeks end med det implicitte, når man ser på perioden siden 4. kvartal 2016, jf. tabel A. Den private lønudvikling er dermed stort set på niveau med udviklingen på DA-området. I forhold til de offentlige delsektorer er den gennemsnitlige lønudvikling opgjort ved det standardberegnede lønindeks lidt lavere end ved det implicitte lønindeks. Således er den kommunale lønudvikling gennemsnitligt omkring 0,1 pct.-point lavere, mens den statslige og regionale lønudvikling er gennemsnitligt ca. 0,2 pct.-point lavere, jf. tabel A. Tabel A. Lønstigninger med det standardberegnede og implicitte lønindeks 3. kvt. 2018 4. kvt. 2018 1. kvt. 2019 2. kvt. 2019 Gns. siden 4. kvt. 2016 Standardberegnet ----------------------------------------- Årlig ændring i pct. ----------------------------------------- Privat sektor 2,5 2,7 2,4 2,5 2,4 Kommuner 1,4 2,1 2,3 3,1 1,8 Regioner 1,5 2,1 2,3 2,9 1,8 Staten 2,7 3,1 2,1 2,8 2,0 Implicit Privat sektor 2,2 2,2 2,0 2,0 2,0 Kommuner 1,3 2,1 2,5 2,9 1,9 Regioner 2,0 2,4 2,4 3,0 2,0 Staten 3,0 3,1 2,5 3,1 2,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor Profilen for de faktiske lønstigninger i de offentlige delsektorer afspejler i høj grad profilen for de aftalte lønstigninger. Dog var lønudviklingen i 2. kvartal 2018 væsentligt lavere end referenceforløbene, hvilket skyldes det langvarige forhandlingsforløb ved overenskomstfornyelserne i foråret 2018, hvor de aftalte lønstigninger pr. 1. april 2018 først kom med tilbagevirkende kraft i juni. Dermed kom lønstigningerne først med i lønindeksene for 3. kvartal 2018. Af samme årsag ligger den årlige lønstigningstakt i 2. kvartal 2019 væsentligt over referenceforløbene, da både den aftalte lønudvikling for 1. april 2018 og 1. april 2019 indgår. Den aftalte lønstigning pr. 1. april 2018 var 1,13 pct. i staten (inkl. 0,33 pct. fra reguleringsordningen) og 1,1 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 7. Lønstigningstakten på baggrund af det standardberegnede lønindeks for ansatte i staten tiltog fra 2,1 pct. i 1. kvartal 2019 til 2,8 pct. i 2. kvartal 2019, mens lønstigningstakten baseret på det implicitte lønindeks tiltog fra 2,5 pct. til 3,1 pct. De to indeks giver således anledning til en forskel på 0,3 pct.-point i lønstigningstakten for statsansatte i 2. kvartal 2019. Den højeste branchevise lønstigning i staten i 2. kvartal var 3,1 pct. Side 3 af 9
Print
Download PDF fil
PRINTVEJLEDNING: Print af enkelt side: Klik på print-ikonet i hjælpemenuen øverst
Print af hele iPaper: Klik på "PDF" ikonet i hjælpemenuen øverst. Når PDF-filen er downloadet tryk "CTRL-P"
