PRINTVEJLEDNING:
Print af enkelt side:
Klik på print-ikonet i hjælpemenuen øverst
Print af hele iPaper:
Klik på "PDF" ikonet i hjælpemenuen øverst.
Når PDF-filen er downloadet tryk "CTRL-P"
PRINTVEJLEDNING:
Print af enkelt side:
Klik på print-ikonet i hjælpemenuen øverst
Print af hele iPaper:
Klik på "PDF" ikonet i hjælpemenuen øverst.
Når PDF-filen er downloadet tryk "CTRL-P"
Anbefalinger fra Lønmodtagernes Klimapanel 2. Prioritér uddannelse • Skab overblik over, hvilke kurser i bæredygtighed, der findes, og sørg for, at kurserne er motiverende og nemme at prioritere. • Prioritér uddannelse og planlæg det med samme systematik som fx budgetter og ferieperioder. • Brug bestemmelser i overens- komsterne til at sætte uddan- nelse på dagsordenen. 2. Prioritér uddannelse U ddannelse, herunder efter- og videreuddannelse, spiller en nøglerolle i arbejdspladsernes grønne omstilling. Lønmodtagerne har brug for kompetencer for at kunne bruge de nye, grønne teknologier og for bedre at kunne få nye idéer til løsnin- ger til gavn for virksomheden. De kompetencer, der er nødvendige for omstillingen, kan være fagspecifikke , handle om bæredygtighed eller være basisfærdigheder . Det afhænger af den enkelte arbejdsplads, jobfunktion og lønmodtager. -Fagspecifikke kompetencer kan fx omfatte kompetencer til at opsætte ladestandere (elektrikere) eller undervise andre i bæredygtighed (lærere). -Kompetencer inden for bæredyg- tighed kan fx være kendskab til kli- maaftryk fra forskellige materialer og processer, klimaregnskaber mv. -Basisfærdigheder kan fx omfatte grundlæggende kompetencer inden for matematik, digitalisering eller samarbejde. Heldigvis er der allerede lavet meget 3 D ansk Metal (2022), 'Grøn omstilling kalder på faglært arbejdskraft', 4 Dansk El-Forbund et al. (2022), 'Elbranchen i den grønne førertrøje' 5 BDO (2022), 'Afrapportering: Bæredygtighed og grøn omstilling', 2022 6 COWI (2022), 'Beskæftigelseseffekter i industrien af investeringerne i den grønne omstilling.' 12 arbejde i forhold til fremtidens kom- petencer og den grønne omstilling. Fx har Dansk Metal 3 , Dansk El-forbund 4 og HK 5 mfl. 6 kortlagt de forventede kom- petencebehov i deres brancher, og HK har udbudt kurser, der gør deltagerne til ’grønne forandringsagenter’. Det kan imidlertid være en ud- fordring at få det samlede overblik. Spørger man lønmodtagere, der egent- lig gerne ville tage mere uddannelse, men alligevel ikke gør det, peger fire ud af ti på manglende overblik over muligheder og vilkår som en hindring.
CASE Süleyman Benli, Coloplast, 3F Industrigruppen "Mit navn er Süleyman Benli, jeg er 55 år gammel og arbejder for Coloplast. Jeg kom til Danmark, da jeg var 13 år og startede i 7. klasse. Da jeg blev færdig med folkeskolen, tog jeg en tømreruddannelse. Efter at have været arbejdsløs i en periode fik jeg job hos Coloplast i 1997, og jeg har været her lige siden. Ledelsen i Coloplast har fokus på, at medarbej- derne bliver klogere og udvikler sig, og ledelsen har derfor besluttet at sende alle de ansatte en tur tilbage på skolebænken . Jeg har selv uddannet mig til industrioperatør, og uddannelsen har givet mig ny viden og kompeten- cer, som jeg kan bruge i den grønne omstilling. Og så er det dejligt, at man kan gå fra at være ufaglært til at stå med et svendebrev i hånden på arbejds- pladsen." Det viser Danmarks Statistiks survey for FH, hvor lønmodtagerne er blevet spurgt om uddannelse generelt. Overblik over kurser – ikke mindst i bæredygtighed – kan derfor være en hjælp til at klæde lønmodtagere og arbejdspladser bedre på til den grønne omstilling. Samtidig er der brug for større prioritering og mere planlæg- ning. Dette er både lønmodtagernes og ledelsens ansvar. Og hvis ledelsen skulle glemme det, kan lønmodtagerne bruge bestemmelser i overenskomster- ne til at sætte uddannelse på dagsor- denen. Andre væsentlige hindringer er, at lønmodtagerne ofte ikke selv ønsker at betale eller bruge deres fritid på ud- dannelse, eller at ledelsen ikke synes, det er vigtigt. Og så er det vigtigt at have fokus på den store gruppe voksne, som har problemer med de grundlæggende færdigheder. For det giver jo sig selv, at videre- og efteruddannelse er svært, hvis man har udfordringer med at læse, skrive eller regne. Heldigvis ved vi, at på de arbejdspladser, hvor ledelsen skaber rammerne - og har en kultur for videre- og efteruddannelse, vil medarbejderne også gerne efterud- danne sig. Men uanset hvor meget lønmodta- gerne og ledelsen gør for at prioritere uddannelse, så er det ikke en opgave, som den enkelte arbejdsplads kan løfte på egen hånd. Der er også brug for, at man fra politisk side træder et skridt frem og styrker rammerne om uddannelse, som det bl.a. er foreslået i FH’s helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling (2020). 13