Side 2

På den anden side, er der er en række forhold, der lægger pres på udgifterne frem mod 2030. Det gælder især den demografiske udfordring, som i sig selv udgør ca. 19 mia. kr. frem mod 2030. Og når der tages højde for, at standarden i velfærden også skal følge med den generelle velstandsudvikling, beløber det sig til i alt næsten 39 mia. kr. 1 Dertil kommer målsætningen om at bringe udgifterne til forsvar op på 2 pct., hvilket isoleret set vil kræve, at der reserveres godt 13½ mia. kr. af råderummet. Udgiftspresset i form af demografi og forsvar udgør således ca. 52¼ mia. kr. Dertil udgør det resterende grønne råderum knap 2 mia. kr. i 2030, dvs. samlet 54¼ mia. kr. Det er mere end det finanspolitiske råderum før Konvergensprogram 2023. Men med opjusteringen af råderummet er der altså plads til at prioritere både velfærd og for- svar. Opdatering af FH’s prioriteringer Med det forhøjede råderum og FH’s supplerende finansieringsforslag er der nu plads til en basisregulering af det offentlige forbrug inkl. velstandskorrektion (ca. 1,1 pct. om året), jf. figur 2 . Samtidig efterlader det et frit prioriteringsrum (13½ mia. kr.) samt en pulje til 2. generationsreformer (5 mia. kr.) på i alt ca. 18½ mia. kr. FH arbejder for, at velfærden kan følge med både demografien og den overordnede velstandsudvikling, jf. FH’s indsatsområder 2023-2026: ”FH skal endvidere sætte en offensiv velfærdsdagsorden og arbejde for en stærk offentlig sektor, der sikrer lige adgang til velfærdsydelser og en stabil og stærk økonomisk udvikling. Den of- fentlige sektor skal følge med befolkningsudviklingen og matche velstandsudviklingen i sam- fundet.” 1 Med FFL24 og Grundlaget for udgiftslofter 2027 er der indarbejdet en ny befolkningsfremskrivning, som reducerer det demografiske træk i forhold til Konvergensprogrammet 2023. Side 2 af 3

Side 3

Figur 2. FH’s prioriteringer og finansiering frem mod 2030 Anm.: Kilde: Opgjort for perioden 2023-2030 i 2023-niveau. I Planforløb 2030 – Grundlag for udgiftslofter 2026 fra august 2022 fremgår det, at investeringsrammen er løftet med 5 mia. kr. 3¾ mia. kr. af investeringsrammen finansierer de forøgede forsvarsudgifter. Planforløb 2030 – Grundlag for udgiftslofter 2027 reducerer investeringsrammen i 2025-2029, men ikke i 2030. Dermed er der 1¼ mia. kr. tilbage i 2030, som bør tilbageføres til råderummet. Danmarks Konvergensprogram 2023, Grundlag for udgiftslofter 2027 og FH’s beregninger. Med opjusteringen af det finanspolitiske råderum er der med andre ord plads til en markant mere ambitiøs 2030-plan. Ikke alene er der plads til en basisregulering af det offentlige forbrug, som reelt giver økonomiske muskler til at følge med tiden. Der er også plads til investeringer i fx 2. generationsreformer, hvor man kan konsolidere dansk økonomi og arbejdsmarkedet yderligere ved at forfølge de potentialer, som FH har peget på i rapporten Ny reformkurs – flere og bedre job . Dertil kommer, at der er et prioriteringsrum til andre væsentlige prioriteringer. FH understreger, at uddannelse spiller en helt afgørende rolle i forhold til de udfordrin- ger, vi står overfor som samfund. Der er i sagens natur brug for et generelt og ambi- tiøst løft i uddannelsesinvesteringer for bl.a. at sikre udvikling af velfærdssamfundet og en klog anvendelse af nye teknologier. Et særligt opmærksomhedspunkt er, at den grønne omstilling vil indebære betydelige forandringer i kompetencekravene på ar- bejdsmarkedet, og der er behov for initiativer, der kan forbedre arbejdsstyrkens for- udsætninger i den grønne omstilling. Side 3 af 3

    ...