NYT opdateret indhold på sikrings- og overvågningskurserne OM NYT AMU Sikrings- og overvågningskurserne om AIA, ADK og TVO er blevet teknisk opdateret og har fået en ny og tydeligere struktur. Kurserne matcher stadig forsikringsselskabernes krav og gør det muligt for virksomhederne at blive ISO 9001 certificeret og registreret hos Forsikring og Pension. Hvad er nyt? Indholdet af kurserne er blevet fagligt og teknologisk opdateret. Derudover har vi gennemgået kursusrækken for at sikre, at der ikke er overlap mellem kurser, og gjort det klart, hvilke kurser der forudsætter andre. Den grundlæggende og tværgående viden om elteknik samt begreber og terminologier på sikrings- og overvågningsområdet og i Bygningsreglementet er nu samlet i to forkurser. Det betyder, at uddannede elektrikere kan springe forkursus A over, og at man kun behøver at tage forkursus B én gang. Det vil sige, at hvis du har taget forkursus B, da du tog AIA-kurserne, så behøver du ikke at tage det igen, når du tager ADK- eller TVO-kurserne. Det betyder også, at den grundlæggende undervisning er pillet ud af alle de specialiserede kurser, som på den måde har fået skærpet det faglige indhold og er blevet mere målrettede. Indholdet på alle de specialiserede kurser, ajourføringskurset og det tværgående kursus i sikringsudstyr på IP- netværk er blevet gennemgået og teknologisk opdateret. Alle kurserne afsluttes med en prøve for at sikre, at deltageren har opnået det rette niveau. De opdaterede kurser gør det fortsat muligt for virksomheden at opfylde Forsikring og Pensions kravspecifikationer og blive registreret som ISO 9001certificeret virksomhed. Efteruddannelsesudvalget for Tekniske Installationer og Energi
Download PDF file