Elsikkerhed Arbejde under spænding Automatisk installation / automatisk anlæg Installationer udført efter DS/EN 60204-1, Maskinsikkerhed – Elektrisk udstyr på maski- ner Hvornår skal man på kursus i arbejde under spænding? For at kunne svarer på dette er det nødvendigt at kigge på hvad der står i Installationsbekendtgørelsen, samt hvad der står i DS/EN 50110-1. Yderligere skal vi også kigge på hvilket arbejde der udføres, om det er en almindelig installation eller om det er en maskininstallation efter maskindirektivet. DS/EN 50110-1 stiller krav til at man har gennemført et særligt uddannelsesprogram, så man har lært på teoretisk og praktisk hvordan arbejde under spænding skal udføres. Medarbejderens kompetencer anbefales at revideres en gang årligt. Hvis behov er tilstede bør medarbejderen komme på fornyet uddannelse eller repetitionskursus. Hvis vi kigger i Installationsbekendtgørelsen, så skal vi have fat i et par paragrafer § 76. Ved aktiviteter på eller nær ved en elektrisk installation skal den elektriske risiko vurderes, således at aktiviteten kan gennemføres sikkert. Stk. 2. Aktiviteter på eller nær ved en elektrisk installation skal udføres i overensstem- melse med DS/EN50110-1, Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg, bortset fra uddannelseskrav for personer, der udfører arbejde under spænding § 77. Personer, som udfører arbejde på eller nær ved en elektrisk installation under spænding, skal være tilstrækkeligt kvalificeret til at udføre arbejdet, så de kan undgå de farer, som elektricitet kan skabe. § 78. Personer, som udfører arbejde på eller nær ved en elektrisk installation under spænding, skal være fyldt 18 år. Stk. 2. Måling og fejlsøgning på en elektrisk installation under spænding kan udføres af personer, der er under uddannelse, hvis de er fyldt 16 år og er instrueret og under op- syn af en sagkyndig person. § 79. Personer, som udfører arbejde på elektriske installationer under spænding, skal periodisk og i nødvendigt omfang instrueres om sikkerhedsmæssig korrekt adfærd i forhold til dette arbejde. Så hvis vi skal følge Installationsbekendtgørelsen, som ligger under Sikkerhedsstyrelsen, skal medarbejderen være tilstrækkelig kvalificeret til at udføre ar- bejdet, samt være instrueret om sikkerhedsmæssig korrekt adfærd i forhold til det arbejde vedkommende skal udføre. Yderligere skal det udføres i henhold til DS/EN 50110-1. Så kan man kigge på hvad er er periodisk og nødvendigt omfang. Her kom- mer risikovurderingen til sin ret, hvis man kan udføre arbejdet sikkert, dvs uden at få stød og uden at lave en kortslutning, samt følge retningslinjerne i 50110-1, så er beho- vet for instruktion måske ikke så stort, men hvis man for stød eller laver en kortslutning, så er der et større behov. Så hvis der sker noget har man ikke være tilstrækkelig kvalificeret, og hvis det så er længe siden medarbejderen har modtaget instruktion, så kan der være nogle forsikringsmæssige udfordringer. Anbefalingen er at man som minimum modtager instruktion i arbejde under spænding 1 gang årligt. Hvis man arbejder efter DS/EN 60204-1, som ligger under Arbejdstilsynet, så skal alle retningslinjerne fra DS/EN 50110-1 følges, inklusive uddannelseskravet. december 2017
Download PDF file