Et spektrum er opdelingen af elektromagnetisk stråling efter bølgelængde, energi eller frekvens. Vores øje kan kun se en lille del af spektret, nemlig den del, vi kalder for synligt lys. Ved lavere energier findes radio- og mikrobølger, hvorimod røntgen- og gammastråler har højere energi end synligt lys. Stjerner udsender en del energi i andre former for stråling end synligt lys, og mange astronomiske fænomener udsender kun stråling i den ikke-synlige del af spektret. Så det er vigtigt at observere i hele det elektromagnetiske spektrum i astronomi. Synligt lys har en bølgelængde fra 380 til 750 nm. Menneskets øjne har udviklet sig til at se i dette interval, fordi Solen udsender det meste af sin stråling i form af synligt lys. Nogle dyrearter har dog udviklet sig til at kunne se infrarødt eller ultraviolet lys også. Man har taget billeder af fuglearter i ultraviolet lys, der viser farverige mønstre på en ellers ensfarvet fugl. Mennesker udsender også elektromagnetisk stråling, hovedsageligt i det infrarøde område. Dette mærkes som varme. Et kontinuert spektrum samt emissions- og absorptionslinjespektre. (jhausauer, Wikimedia Commons). I spektret fra en stjerne findes linjer, der mangler. Dette er absorptionslinjer, der skyldes elektron- overgange i grundstofferne i stjernen. Den energi, der svarer til forskellen mellem de to tilstande i atomet, bliver absorberet og dermed sorteret fra undervejs til os. Dette kan man bruge til at bestemme, hvad stjernerne består af, fordi de forskellige sæt af elektronovergange og dermed absorptionslinjer er karakteristiske for et bestemt grundstof. Modsat findes der også emissionslinjer, der skyldes elektronovergange den modsatte vej, altså til lavere energier, så der udsendes stråling. Her er spektret altså helt mørkt, men med lyse streger ved bestemte energier.
Download PDF file