Styringsautomatik i varmefordelende energianlæg Regulering og driftsøkonomi Regulering af energianlæg har stor indflydelse på driftsøkonomien. Reguleringen kan ske ud fra flere parameter som tilsammen skal sørge for en god driftsøkonomi. Driftsøkonomien er en vigtig faktor da denne typisk udgøre en større udgift i anlæggets levetid, end de omkostningerne i forbindelse med opsætningen af anlægget. Dette betyder at det nogle gange kan svare sig købe et dyre anlæg (og mere energi effektivt) for derefter at få lavere driftsomkostninger hvilket giver den laveste total økonomi. Energieffektiviteten er derfor en afgørende faktor for den totale økonomi. Komfort For at kunne opretholde et godt indeklima kræver det en velfungerende regulering af de anlæg som har indflydelse på indeklimaet. Disse anlæg er inden for VVS området: • Varmeanlæg • Ventilationsanlæg • Køleanlæg Indeklimaet kan groft opdeles i to hovedgrupper, et termisk indeklima og et atmosfærisk indeklima. Det termiske indeklima omhandler alt det som har med temperaturen at gøre. Dette vil typisk være luft temperaturen i forhold til varme- og ventilationsanlæg. Det atmosfæriske indeklima omhandler luftkvaliteten hvilket i denne sammenhæng vil være stoffer som afgives fra mennesket fra det menneskelige stofskifte, fugt fra mennesker, bad og køkken, CO 2 udledning fra mennesker og omgivelser, afgasning fra bygningsmaterialer og møbler i opholdsrummet. Det er derfor reguleringsanlæggets opgave til sørge for at temperaturen og luftkvaliteten i det aktuelle rum er tilpasset de aktuelle forhold. Indregulering af VVS installationer For at et energianlæg skal fungere efter hensigten skal de projekterede vand- og luftmængder være tilstede. I praksis betyder det at der skal måles og justeres sådan at anlægget er i vand- eller luft balance som beregnet i projektet. At de projekterede volumenstrømme er tilstede er en forudsætning for at indeklimaet eller opvarmning af brugsvand kan holdes på det ønskede niveau med et minimalt energiforbrug. Forkert vandbalance i et varmeanlæg vil typiske medføre en dårligere afkøling af vandet, problemer med at få varmen ud til fjerneste punkter, for høj fremløbstemperatur og for stort pumpeforbrug. En indregulering af et anlæg består i at anlægget kører med den optimale komfort, med mindst muligt energiforbrug. Typiske indreguleringer af VVS anlæg:
Download PDF file