Godkendelse af byggevarer i installationen Der skelnes mellem byggevarer (komponenter) til drikkevand og andre byggevarer i installationen. Alle installationsbyggevarer kan få en VA ‐ godkendelse, dog skal komponenter i kontakt med drikkevand også have en ”Godkendt til drikkevand” ‐ godkendelse, også kaldet ”dråbemærket”. Byggevarer i kontakt med drikkevand Efter bygningsreglementet 2015 afsnit 8.4.2.4, stk. 2 kræves byggevarer i den faste installation, der er i kontakt med drikkevand, godkendt af Trafik ‐ og Byggestyrelsen efter ” Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand”. Disse byggevarer skal være mærket med ”godkendt til drikkevand” eller ”dråbemærket” enten på etiket fastgjort til byggevaren eller på emballagen. I særlige tilfælde kan det tillades, at mærkningen er i følgedokument, eksempelvis ved meget små byggevarer. Byggevarer skal inden de kan godkendes gennemgå en test på et akkrediteret laboratorium, som sikrer dokumentation for afsmitning af en række stoffer, herunder bly, cadmium og nikkel, ligesom farve, lugt og smag indgår i bedømmelsen af byggevaren. Dette mærke skal anvendes på de godkendte byggevarer: Byggevarer i den ”ikke faste” installation skal ikke godkendes og mærkes med ”godkendt til drikkevand” eller ”dråbemærket”. For disse byggevarer gælder bestemmelser om byggevarer i kontakt med fødevarer, som ligger under Naturstyrelsens ansvarsområde. Der findes for disse byggevarer ikke et konkret mærke at sætte på, så den nødvendige dokumentation for afsmitning af stoffer til drikkevandet skal kunne fremskaffes på forlangende. Denne produktgruppe omfatter eksempelvis kaffemaskiner, amerikanerkøleskabe med mulighed for aftapning, ismaskiner oma. Yderligere informationer: www.godkenttildrikkevand.dk
Download PDF file