Indledning Kompendiet indeholder en samling af faglitteratur som kommer omkring meget af det el-faglige indhold. Afslutningsvis er der en samling af links og henvisninger. Her findes bl.a. adgang til aktuelle love, regler og standarder mv som man med fordel kan tilgå. Håndværksmæssigt skal der arbejdes med forskellige praktiske opgaver og cases for at nå målene. Her i kompendiet er der ikke opgaver eller cases, da disse ofte tager ud- gangspunkt i lokale forhold på den enkelte skole. I undervisningen findes fagudtryk på engelsk, som får eleverne skal have kendskab til. Desuden arbejder eleverne med nationale og internationale standarder for søfart f.eks. DNV eller Lloyds. Dette er indeholdt i case-opgaverne, så eleverne selv lærer at finde frem til informationerne. Høje krav til sikkerhed kendetegner installationsarbejdet på det maritime område med klassifikationer og særlige krav til sikkerhed formuleret af de enkelte virksomheder. Introduktion til offshore platforme Boreplatform eller olieplatform er en almindelig betegnelse for en platform, der er fast forankret på havet, og som udvinder råolie eller naturgas. Produktionen kan foregå på selve platformen eller sendes til andre produktionsenheder til havs, som er i forbindelse med boreplatformen. Det udvundne materiale sendes direkte til behandling i land. Bore- platformen er en konstruktion sat sammen af et un- derstel af stål eller beton med flere dæk til de for- skellige funktioner. De fleste boreplatforme har en helipad og en boligenhed. Et skib med udstyr til lig- nende formål omtales ikke som en boreplatform, men som en Floating Production Storage and Off- loading unit (FPSO). Der findes forskellige typer platforme, med hver sine egenskaber. Produktionsplatform Her produceres olien, det vil sige at her pumpes olien op af reservoiret. Råolien renses for sand, kalk og andre urenheder. Derefter skilles eventu- elle gasser fra, og den rene råolie pumpes enten i land til et olieraffinaderi eller over på et tankskib der sejler olien i land. Enkelte produktionsplatforme har et boretårn fast om bord. Der er tit beboelse på produktionsplatforme. 1
Download PDF file