- Klasse 2, hvor værktøjet ikke har metalflader, som kan berøres under brug. Det vil sige, at de dele, man kommer i kontakt med, er lavet af plastic eller tilsvarende. Forskellen på de to klasser komme til udtryk i forhold til deres tilslutning til stikkontakten. Værktøj af klasse 1 skal have en stikprop med 3 ben, da jordbenet skal være tilsluttet, så Fejlstrømsafbryderen (RCD), vil slukke i tilfælde af en fejl i værktøjet. Værktøj af klasse 2 kræver ikke jordben i stikproppen, da værktøjet er udformet som dobbelt isoleret, da en fejl ikke kan gøre, at en løs leder vil gøre værktøjet farligt at røre ved. Man kan altid se om man har et stykke værktøj, der er klasse 2, da dette skal være mærket med nedenstående tegn. Eftersyn Frem til udgangen af juni 2017, var der krav om specifikke eftersynsintervaller på elektrisk håndværktøj, men dette er nu ændret. Den gældende Elsikkerhedslovs paragraf 10 stk. 2, står der at det er ejeren eller brugeren af en elektrisk installation, der har ansvaret for at al brug af installationen er sikkerhedsmæssig forsvarlig. Det betyder i praksis, at ejeren/brugeren også har ansvaret for at det elektriske materiel, der tilsluttes installationen, er vedligeholdt og sikkerhedsmæssigt i orden. Når man så kigger i Bekendtgørelse om sikkerhed for udførsel og drift af elektriske installationer (Bek 1082) kan man i §80 læse, at virksomheder eller personer, der benytter elektrisk materielt erhvervsmæssigt, skal sikre sig, at materiellet er vedligeholdt, så det ikke udgør en fare for ejendom, mennesker eller husdyr under brugen i 2 særlige situationer: 1. Når man arbejder hos andre end sig selv 2. Hvis man udlejer materiellet til andre. Så i praksis betyder det, at man skal vedligeholde elektrisk håndværktøj i det omfang, det er nødvendigt. Men hvornår det er nødvendigt kan være svært at definere. En løsning kunne være at lave en opdeling af det elektriske håndværktøj i forhold til brugen af det i virksomheden. En opdeling som herunder kunne være en mulighed: 1. Eftersyn 1 gang årligt: Håndværktøj, der kun bruges sjældent og som ikke slides voldsomt ved brug fx en fælles rundsav 2. Eftersyn 2 gange årligt: Håndværktøj, der bruges regelmæssigt, men ikke slides voldsomt ved brug fx en borehammer 3. Eftersyn før og efter brug: Håndværktøj, der bruges regelmæssigt og slides voldsomt ved brug fx skærende værktøj med sikkerhedsforanstaltninger som fx en vinkelsliber Men hvordan man skal komme frem til eftersynsintervallet, kommer helt an på virksomheden og det elektriske håndværktøj de bruger. Generelt set skal der laves en risikovurdering på alle typer af elektrisk håndværktøj, så man kan få fastlagt hvornår det skal efterses. 3
Download PDF file