Resturering af fredede og bevaringsværdige bygninger Kulturarvstyrelsen har udarbejdet en database på internettet med et register over alle bygninger i Danmark. Kulturarvstyrelsen database over fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) indeholder oplysninger om 9700 fredede bygninger og 125000 bevaringsværdige bygninger fra hele landet og fra middelalderen til nutiden. Derudover findes der basisinformationer om alle eksisterende bygninger i Danmark (BBR) De bevaringsværdige bygninger omfatter en bred vifte af bygninger fra murmesterhuset fra 1920-erne, bungalowen fra 1930-erne statslånshuset fra 1950-erne eller parcelhuset fra 1960-erne til etagehuse, skoler, rådhuse og sommerhuse. Arkiteksurens skiftende stilarter indfinder sig først hos de velhavende bygherrer, typisk kongen og den rigeste adel samt i kirkerne. Derfor ser man at de første og mest markante bygninger indenfor de forskellige stilarter ofte ligger i hovedstaden. Dette præger denne fremstilling. De mange forskellige måder en stilart kan ytre sig på i de forskellige dele af landet. De Danske arkitekturstilarter Danmark følger stort set stilarterne indenfor atkitekturen i det øvrige Europa men med nogen forsinkelse, især i de ældre tider, hvor importen af håndværkere og arkitekter øjensynligt gik langsommere. Heller ikke her i landet er grænserne mellem perioderne knivskarpe, og hvis vi ydermere bevæger os fra hovedstaden til provinsbyerne, kan forsinkelsen blive endnu større. Den følgende fremstilling har imidlertid bestræbt sig på at nævne de `første` og mest banebrydende eksempler. Som det ses underdeler man ofte både Klassicismen og Hixstoricismen i flere stilarter, idet disse varierer noget fra hinanden. Da `historicismen` kan defineres som en arkitektonisk stilart, der efterlignede tidligere tiders stilarter, og da såvel Europæerne som Nationalromantik,Bedre Byggeskik og Nyklassicisme ikke repræsenterer en selvstændig ny stilart, men klart efterligner tidligere tiders stilarter, hører de samlet ind under historicismen. Som et kuriosum kan det nævnes, at nogle af de i dag nvente tilnavne som feks. Gtik, baro rkok vireighreden eropstet i senere perioder som nedætende betgneser på detre stlarr. Etnesen `Hitoricismen` er faktisk vor tids forsøg på at `lappe`på den tilsvarende nedsættende betegnelse, som denne stil fik af `funktionalisterne` i 1930èrne og frem til henholdsvis `stilforvirring`, `stilefterligning`eller `kransekagestil`.Funktionalismen introducerede selv sit stilnavn, men gik heller ikke selv ram firbi, da det lidt nedsættende ord `funkis` opstod på tysk of senere dansk. Navn Romansk Gotisk Renæssance Barok Rokoko Klasseicisme Historicisme Europæerne Nationalromantik Bedre byggeskik Nyklassicisme Funktionalisme Typehuset Tidperiode 1050-1250 1250-1550 1550-1650 1650-1760 1740-1770 1760-1850 1850-1930 1850-1890 1890-1915 1915-1930 1915-1930 1930-1960 1960-1979 Historie Middelalder Senmiddelalder Reformationen 1536 Kunstakademiet 1754 Grundloven 1848
Share
Download PDF file