Tagets Opbygning Spær Normal t oplægges Cembrit Skifer på tage med spærafstand på op til 1m . Ved renovering af ældre tage med større spærafstand, kan det være nødvendigt at etablere hjælpespær. På spærene monteres evt. undertag og afstandslister. Afstandslister Når undertaget er fastgjort, monteres 25x45 mm trykimprægnerede afstandslister over alle spær fra tagfod til rygning. Afstandslisterne skal løfte taglægterne fra undertaget og fastgøres igennem undertag og ned i spærene . Lægter Alle Cembrit skifertyper kan ved spærafstande på indtil 1 m monteres på 38*73 mm trælægter, der monteres på fladen. Der henvises til Træ 65 Trælægter. Lægterne skal være rette T1/C18 styrkesorterede taglægter. Nederste lægte skal altid monteres først. En præcis montering efter snor, parallelt med tagfod er afgørende for et godt resultat. Opad spærene afsættes lægteafstanden fra overkant til overkant lægte, og det anbefales at bruge et stangmål fra nederste lægte. Eventuel opklodsning skal sømmes til spærene. Lægterne skal altid samles over spær. Stødene skal forløbes mindst 1 spærfag, og højst1/3 af stødene må falde på samme spær. Kontrol For at opnå et godt resultat er det vigtigt, at der inden oplægningen af skifer udføres kontrol af undertaget, og der foretages en fuldkommen præcis opsnørring. Kontroller, at lægterne ligger parallelt med tagfoden, at der er samme indbyrdes lægteafstand, og at afstanden stemmer overens med den valgte skifer. Tagfladen skal være plan og uden krumninger. Lægternes oversider skal ligge i samme plan. Opsnørring Midten af taget udmåles ved tagfoden, og i dette punkt konstrueres en retvinklet trekant En let måde at konstruere en retvinklet trekant på er ved at bruge 3-4-5 princippet, hvor de retvinklede sider (kateter) er henholdsvis 3 og 4 meter, og den sidste side (hypotenusen) er 5 meter . En lodret udgangslinje afsættes herefter vinkelret fra tagfod til øverste lægte. Der afsættes dernæst styrelinjer parallelt med udgangslinjen – Typisk en styrelinje for hver 3 skifer. Er der kviste, ovenlys eller lignende kan det være nødvendigt med flere styrelinjer.
Share
Download PDF file