Opdeling af tag Inddeling af tagflade for falset tagarbejde Inddeling af tag til tag - og facadebeklædning bør foretages så de passer til de normale standardmål for plader og bånd. Hvis ikke der på forhånd er beskrevet et bestemt og detaljeret falseforløb, må det forventes at blikkenslageren selv har den fornødne faglige indsigt. De mange forskellige typer tagkonstruktioner, giver også mange muligheder for inddeling af taget. Tegn nogle skitser af taget, evt. i målestoksforhold, og vurder tegningen også i forhold til plade og båndmål. Gennem erfaring vil man med tiden få et klart overblik over, hvorledes en pæn og hensigtsmæssig inddeling skal foretages. På tag- og facadearbejde med få detaljer er det muligt, at give nogle retningslinjer og oplysninger: - Opmål hele tagfladen. - Beregn hvorledes den valgte redebredde går op på langs af taget, når der startes fra midten af taget med enten hel eller halv bredde. - På tagflader med vinkelrette tagkanter vil reder i halv bredde langs gavle, øge muligheden for god randbefæstelse. - Hvis de ca. halve redestykker i tagfod og tagryg kan tilskæres ens, vil det give et pænt udseende. - Det skal tilstræbes at pladespildet bliver mindst muligt. - Rationel udførelse, standard ved taggennembrud kan også indgå i overvejelserne ved inddelingen.
Download PDF file