Page number 4
CENSORVEJLEDNING – SVENDEPRØVE Censorer I bekendtgørelsen om VVS-energiuddannelsen er det fastsat, at Det Faglige Udvalg udpeger censorerne. Censorerne indgår i censorkorpset og bliver indbudt til censorkurser og -konferencer af Det Faglige Udvalg. Til en given svendeprøve allokeres to censorer, der sammen med underviseren bedømmer lærlingenes præstationer ved svendeprøven. Valget af censorer skal ske ud fra følgende kriterier: • Censorer skal organisatorisk repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i Det Faglige Udvalg. • Censorer skal kende de faglige krav for hele uddannelsen. • Censorer må ikke have ansættelse ved skolen. • Censorer skal have den fornødne fagkundskab, være aktiv tilknyttet til faget samt holde sig ajour med udviklingen inden for dét eller de specialer, hvor de medvirker ved bedømmelsen. • Censor må ikke medvirke ved bedømmelsen af lærlinge, der har ansættelse i samme eller censors virksomhed - eller i øvrigt have interesser, der kan skabe tvivl om censors habilitet. Det er censors ansvar at gøre opmærksom på evt. inhabilitet. I sådan et tilfælde indgår den inhabile censor ikke i den konkrete lærlings prøve. BEK nr. 41 af 16/01/2014 §24 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161427 Nye censorer Når organisationerne udpeger nye censorer, bliver EVU orienteret og nye censorer bliver indbudt til censorkursus. Derudover anbefales at nye censorer går med som føl 1-2 gange. Allokering af censorer Til de enkelte prøver allokeres censorerne på to måder – alt efter organisering. For censorer fra Blik og Rør aftales opgaven mellem EVU og den lokale repræsentant for Blik og Rør. Censorer fra TEKNIQ allokeres af EVU ud fra skolens oplysninger, som skal indsendes til EVU senest 6 uger før prøveafholdelse. Mellem skolen og det Lokale Uddannelsesudvalg træffes der, jf. tidsterminer for prøvernes gennemførelse, aftaler om tidspunkter for selve dimission. Censor pludselig forfald Hvis en udpeget censor må melde fra (inden for et døgn før prøven) udpeger skolen en person til censor, som opfylder kravene i §§ 24 og 25 i BEK nr. 41 af 16/01/2014. VVS-ENERGIUDDANNELSEN – VENTILATIONSTEKNIKER, VERSION 9 4
Page number 5
CENSORVEJLEDNING – SVENDEPRØVE Censors rolle under eksaminationen Censor har en vigtig rolle i at sikre kvalitet af de bedømmelser, som lærlinge får til deres prøver. Ved eksamen er det censors opgave og rolle at sikre: • At lærlinge får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præsentationer får en pålidelig bedømmelse • At censor har en så neutral rolle i eksamenssituationen som muligt og eksaminator styrer eksaminationen. Dog kan censor ved tvivlsspørgsmål stille spørgsmål af uddybende karakter. Censor skal her være særligt opmærksom på at udøve god censorskik. (se afsnit om eksamination – god censorskik) • At korrekt karaktergivning gives ved eventuelle bedømmelsesdifferencer mellem eksaminator og censor (se afsnit om karaktergivning) • At bedømmelsen fastsættes i dialog med eksaminator • At eksamenstiderne overholdes • At skolernes prøver gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og krav • At prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler BEK nr 41 16/01/2014 (se § 27 og §29). Eksamination – god censorskik Det er under eksaminationen vigtigt at udøve god censorskik, hvilket indebærer nærvær og opmærksomhed, samt sikring af, at eksamenssituationen forløber på en korrekt måde, så eksaminandens særlige situation (nervøsitet o. lign.) håndteres hensynsfuldt og professionelt. Censor skal være opmærksom på eksaminandernes sensitivitet både under eksamination, under karaktergivning samt efter afslutning heraf. Kort sagt skal censor bidrage til at skabe en god og tryg stemning, så eksaminanden får de bedste forudsætninger for sine præstationer. I denne proces skal censor skal være opmærksom på både sit sproglige og på sit generelle personlige udtryk og i øvrigt udvise situationsbestemt adfærd. Notatpligt Censor og eksaminator skal igennem forløbet gøre notater om præsentationer og karakterfastsættelsen. Notater og billeder udfyldes i censorsite, og er til personlig brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. BEK nr 41 16/01/2014 (§ 27) Jvf. Bilag C. VVS-ENERGIUDDANNELSEN – VENTILATIONSTEKNIKER, VERSION 9 5








