Side 4

Smartere tøjopbevaring Orden i dit tøj behøver ikke at være en drøm. Vil du have en stilfuld og velorganiseret garderobe, men ved du ikke, hvor du skal starte? Vi har samlet inspiration og praktiske tips som kan hjælpe dig med at opnå din garderobedrøm om smart tøjopbevaring. Her er nogle tips, der kan inspirere dig til smart og bæredygtig opbevaring: TÆNK FLEKSIBELT og køb en opbevaringsløsning, der kan ombygges og udvides, hvis behovene ændrer sig. PRIORITER KVALITET OG ET TIDLØST LOOK både hvad angår selve garderoben og tøjet. PLANLÆG EFTER BÆREDYGTIGE RUTINER ved at gennemgå dit tøj, når årstiderne skifter, og vælge indretning, der giver et godt overblik over dit tøj. Så kan du nemt se, om der er noget tøj der ikke bliver brugt, og hvad der kan gives væk eller sælges videre. FORLÆNG TØJETS LEVETID ved at opbevare det rigtigt. Luftige hylder og indretning tilpasset f.eks. bukser og sko gør, at de slides mindre og bevarer deres form og friskhed. 4

Side 5

Få et godt overblik over dit tøj ved at kombinere hylder med forskellig dybde. Toppe og t-shirts kan fint opbevares på hylder med en dybde på 30 cm. Striktrøjer og hoodies passer bedre på hylder med en dybde på 40 eller 50 cm. Striktrøjer kan miste deres form på bøjler, så brug meshkurv med rumdeler for at holde dem pæne og organiserede. Planlæg, så du har plads til at hænge tøj i forskellige længder, både længere og kortere dele. En 60 cm lang bøjlestang kan rumme op til 40 skjorter og bluser. En herreskjorte skal bruge op til 90 cm for at hænge frit. Brug bukseudtræk til nem opbevaring af bukser og nederdele. Du kan have op til to par bukser på hver. Jeans kan opbevares foldet i en trådkurv eller på en hylde, så bliver de ikke så let krøllede. En udtræksbar skohylde gør det nemmere at komme til skoene og den har også plads til flere sko end en normal skoreol, fordi skoene opbevares på skrå. Opbevar ting efter, hvor ofte du bruger dem. Hverdagstrøjerne skal være nemme at nå, mens taskerne kan placeres højere oppe. Tøj, der ikke er i sæson, opbevares i pæne kasser på øverste hylde. Lav plads til brugt tøj, der kan bruges en gang til inden vask. Hold styr på dine accessories ved at opbevare det i udtræksbar meshkurve med rumdeler. En plan hylde er perfekt som aflastningsflade, både i entreen og i soveværelset. 5

    ...