Byens bedste I Det Kærlige Måltid ser vi tilbage på et år i stor udvikling fyldt med betydningsfulde øjeblikke og store begivenheder. Dette succesfulde år skyldes i høj grad vores fantastiske frivillige, hvis dedikation og indsats ugentligt har gjort en afgørende forskel i køkkenet, på landevejene og bag skærmene. Vi nærer en dyb taknemmelig - hed for deres uvurderlige bidrag. I løbet af 2023 har Det Kærlige Måltid opnået centrale milepæle som organisation. Vores dedikation til FN’s Verdensmål 3 "Sundhed og trivsel" samt Verdensmål 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" har medført nye tiltag. I vores arbejde med Verdensmål 3 har vi taget et afgørende skridt fremad med udvik - lingen og lanceringen af et nyt spørgeskema til måling af trivsel og mental sundhed hos vores frivillige. I forbindelse med Verdensmål 12 har vi arbejdet på at gøre vores emballage så bæredygtigt og genan - vendeligt som muligt. Desuden var vores deltagelse i Klimafolkemødet i Middelfart og som tilbageven - dende deltager på Folkemødet på Bornholm vigtige begivenheder, som gav os meget viden og masser af inspiration. En af de store begivenheder for Det Kærlige Måltid var modtagelsen af prisen som Byens Bedste af Aarhus Stiftstidende i kategorien Nyskaber/Idémager. Denne anerkendelse fylder os med stolthed og motiverer os til at fortsætte og sprede vores arbejde. En anden milepæl var lanceringen af En Kærlig Ven, hvor man som privatperson kan støtte op omkring vores arbejde og dermed være med til at sikre flere meningsfulde fællesskaber og nærende måltider samt komme tættere på organisationen. Vi glæder os i Det Kærlige Måltid til 2024, hvor vi åbner en afdeling i Odense, hvilket vi ser utrolig meget frem til. Charlotte Thyberg Stifter og direktør Det Kærlige Måltid 3
Cookiepolitik