En hilsen fra Charlotte Det første år med måltider, der skaber mening Jeg glemmer aldrig onsdag den 23. januar 2019. Det var kun fem måneder efter, jeg havde sagt mit job op for at starte ’Det Kærlige Måltid’, og sammen med de frivillige skulle jeg nu levere de første måltider til alvorligt syge og deres familier i Aarhus Kommune. Det var realiseringen af en årelang drøm om at gøre en indsats, der for alvor skabte mening! Så der stod vi med de første farverige, duftende og nærende måltider, som de unge frivillige havde lagt så meget energi og kærlighed i. De var nu pakket i tasker og forsynet med hvert et lille håndskrevet kort med en personlig hilsen til den enkelte familie. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at den første taske blev overrakt med en tåre i øjenkrogen. Siden har vi i ’Det Kærlige Måltid’ tilbragt rigtig mange hyggelige og travle timer i køkkenet og med udbringning til modtagerfamilierne. Masser af frivillige har opbygget nye kompetencer og et fantastisk fællesskab, og rigtig mange familier har fået en kærlig håndsrækning i en svær tid. Det hele er takket være de sponsorer og fonde, som har valgt at støtte os og så selvfølgelig de mange unge og voksne frivillige, som gør det muligt at drive vores non-pro t organisation. Jeg er så dybt taknemmelig for jeres forskellige måder at støtte op omkring ’Det Kærlige Måltid’ på. Og jeg glæder mig til, at vi fremover sammen skal støtte endnu ere familier og give unge, frivillige ildsjæle mulighed for at hjælpe og udvikle sig. I denne årsrapport kan du læse mere om, hvordan vi arbejder hos ’Det Kærlige Måltid’, hvad vi leverer, hvem vi gør det for - og hvad vi har opnået i organisationens første år. God læselyst! Charlotte Thyberg Stifter af Det Kærlige Måltid
Del
Cookiepolitik