Side 50
havde den højeste risiko for at få parkinson på 1,167 (95% CI 1,118–1,219). Tandrensning (dental scaling) kan muligvis være med til at forebygge parkinson En større case-kontrol-undersøgelse [2] havde til formål at belyse, hvorvidt tandrensning kan mindske risikoen for at få parkinson. Det er den første undersøgelse, der viser, at patienter uden parodontitis har signifikant la- vere risiko for at udvikle parkinson, hvis de får foretaget tandrensning jævnligt over fem år. Forskerne under- streger i deres konklusion betydningen af en tidlig og vedvarende indsats. I undersøgelsen indgik 4.765 patienter med nydiagnosti- ceret parkinson fra 2005 til 2013, og 19.060 personer uden parkinson som matchede på køn, alder mv. I gruppen af individer i alderen 40-69 år uden parodon- titis viste tandrensning en beskyttende effekt mod udvik- ling af parodontitis, især over en periode på 5 år (justeret odds ratio = 0,204; 95%; CI=0,047-0,886; p= 0,0399). Den største effekt af tandrensning viste sig i gruppen af personer med parodontitis sammenlignet med gruppen, der ikke havde parodontitis, uanset om tandrensning blev udført i fem på hinanden følgende år. I gruppen med patienter i alderen ≥70 år viste der sig en øget risiko for at udvikle parkinson, hvis tandrensning ikke blev udført kontinuerligt, dvs. fem på hinanden følgende år. Porphyromonas gingivalis Porphyromonas gingivalis er som bekendt en af de væsentligste markører ved parodontitis, når bakterien angriber det bløde væv omkring tænder og nedbryder knoglen omkring tænderne. P. gingivalis har nemt ved at sprede sig til resten af kroppen via fordybede pocher og blodbanen. Studier viser som bekendt, at P. gingivalis starter en ka- skade af systemisk inflammation, som påvirker en lang række inflammatoriske sygdomme såsom type 2-diabe- tes mellitus, Alzheimers sygdom, reumatoid arthritis og hjerte-kar-sygdom. Der er også fokus på P. gingivalis i forhold til udvikling af parkinson, jf. figur 2 [3]. Figur 2. Spredningen af biomarkører via blodbanen kompromitte- rer blod-hjerne-barrieren, hvorved især de bakterielle stoffer fra P. gingivalis trænger ind i hjernen. Ingar Olsen et al [3] Mange personer med Parkinsons sygdom lider af både sy- stemisk inflammation og parodontitis [3]. Som et resultat af den systemiske inflammation og parodontitis er der en øget forekomst af cirkulerende inflammatoriske biomar- kører, herunder cytokiner, jern og bakterielle virulens- faktorerer som LPS og proteaser som gingipains, der er proteinnedbrydende enzymer fra P. gingivalis. Hypote- sen er, at spredning af disse biomarkører via blodbanen kan kompromittere blod-hjerne-barrieren, hvorved især de proteinnedbrydende enzymer fra P. gingivalis kan trænge ind i hjernen og gøre skade på hjernens funktion. 1.Jeong, E., Park, JB. & Park, YG. Evaluation of the association between periodontitis and risk of Parkinson’s disease: a nationwide retrospective cohort study. Sci Rep 11, 16594 (2021). https://doi.org/10.1038/s41598-021-96147-4 2. Chen CK, Huang JY, Wu YT, Chang YC. Dental Scaling Decreases the Risk of Parkinson's Disease: A Nationwide Population-Based Nested Case-Control Study. Int J Environ Res Public Health. 2018 Jul 26;15(8):1587. doi: 10.3390/ijerph15081587. PMID: 30049978; PMCID: PMC6121362. 3. Olsen, I., Kell, D.B. & Pretorius, E. Is Porphyromonas gingivalis involved in Parkinson’s disease?. Eur J Clin Microbiol Infect Dis 39, 2013–2018 (2020). https:// doi.org/10.1007/s10096-020-03944-2 M A J 2 0 2 3 T A N D P L E J E R E N 51
Side 51
50 % af de ekstra dødsfald, der er relateret til ryg- ning, ses blandt personer, der tidligere har røget (3.851 og 4.056 ekstra dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder) (jf. tabel 6.1.1 i kapitel 6). Dette skyldes en høj forekomst af personer, der tidligere har røget (30 % og 28 % blandt henholdsvis mænd og kvinder), hvilket medfører et stort absolut ekstra Generelt set er der ikke store kønsforskelle i ekstra antal dødsfald på tværs af risikofaktorer. Der ses dog betydelige kønsforskelle for alkohol og søvn- besvær med mere end dobbelt så mange ekstra dødsfald blandt mænd end blandt kvinder. Figur 1.2.1 Ekstra antal dødsfald relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017. Ry gn i ng S ti ll e si dden de f r it ids a k t i v i te t Al lk o h ol Lav sc o re p å den m e n tal e he lbre dska la Usundt kost m ø n st er L u ft f or ure n in g Svær over v æ gt Sø v n b esvæ r Of t e u øn ske t a le ne 644 682 754 555 827 642 380 440 310 554 22 219 150 2.044 2.610 1.821 7.504 8.416 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 Ekstra antal dødsfald Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kilde J : u S s y te g r d et o f m or s a b ld y e rd r, e un n d i e D rs a ø n g m el a se rk så – r, s læ yg n d g o st m fu m ld e fø o r g te r u is d i d k a o n f n a e k l t s o e r , B e M r. I S , u ry n g d n h in e g d , a s l s k t o y h r o e l l f s o e rb n ru 2 g 0 , 2 fy 2 s . isk aktivitet og kostmønster. Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air Hver Pollution: A Study in tredje dør af ryg Europe (ELAPSE project), Det Centrale Personregister og Dødsårsagsregisteret. ning Rygning er årsag til hvert tredje dødsfald i Danmark og koster samfundet milliarder. Det viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om sygdomsbyrden i Danmark. 15.920 mennesker dør hvert år i Danmark på grund af rygning. Dermed er rygning den risikofaktor, der belaster vores helbred mest. Det viser Sundhedsstyrelsens rapport "Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer". Uanset om vi kigger på tal for tab i middellevetid, ind- læggelser eller sygedage overgår rygning markant an- dre risikofaktorer. Ifølge rapporten koster rygning hvert år sundhedsvæsenet over 13 milliarder kroner i ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin. Ud over udgifterne i sundhedsvæsnet koster tobak hvert år mere end 33 milliarder kroner i ekstra omkostninger i tabt pro- d S u y k g t d i o o m n s p b å y a rd rb e e n j i d D s a m n a m r a k r e k d – et r . isikofaktorer 15 Siden 2020 er andelen af rygere ikke faldet. Der er altså ikke udsigt til, at tobakkens skader på sundheden bliver mindre foreløbigt. Sygdomsbyrden i Danmark Sundhedsstyrelsen udgav i starten af marts 2023 rapporterne "Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer" og "Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme". Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Sygdomsbyrden opgøres i form af dødelighed, kontakter i sundhedsvæse- net, fravær fra arbejdsmarkedet samt samfundsøkonomiske konsekven- ser ved omkostninger i sundhedsvæsenet og tabt produktion. Derudover undersøger rapporterne den sociale ulighed for hver risikofaktor og syg- dom ved at sammenligne, hvad byrden er for tre forskellige uddannelses- grupper. Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark 2022 — sygdomme og risikofaktorer Hent rapporterne på Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer 1 sst.dk/da/udgivelser/2023/Sygdomsbyrden-i-Danmark 52 T A N D P L E J E R E N M A J 2 0 2 3
