Side 24
PERIIMPLANTITIS Hvad siger forskningen aktuelt om behandlingsprognoser? Af Birgitte Knudsen, tandplejer Visuelt materiale i artiklen bringes med tilladelse fra de pågældende oplægsholdere. I DENNE ARTIKEL OPSUMMERER JEG RELEVANTE POIN- TER FRA EN SESSION I REGI AF EUROPE- RIO SERIES, DER BESTOD I EN RÆKKE WEBINARER FORUD FOR AFHOLDELSE AF EUROPERIO10 I KØBENHAVN I JUNI 2022. På de forrige sider kunne du læse om min protokol og empiri for non- kirurgisk behandling af periimplantitis og endvidere de konklusioner og anbefalinger, som kan udledes af forskning og litteratur på nuværende tidspunkt. I denne artikel vil jeg dele pointer og konklusioner fra EuroPerio Series session 5, der blev afholdt den 10. januar 2022 under overskriften "Peri-Im- plant Diseases – the Scandinavian connection. What is new in the surgical management of peri-implantitis?" Oplægsholderne var dr. Tord Berglund (Sverige), dr. Andreas Stravropoulos (Danmark), professor Lisa J. A. Heitz-Mayfield (Australien), lektor Jan Derks Gøteborg (Sverige) og professor Frank Schwarz (Tyskland). For mere information om oplægsholderne se efp.org/europerio-series/ programme/past-europerio-series. Væsentlige forskelle mellem periimplantitis og parodontitis Dr. Tord Berglund indledte sessionen med at tegne et billede af udviklingen fra firserne til nutidens problemstillinger med periimplantitis, som ses verden over. Periimplant mucositis kan sammenlignes med sygdommen gingivitis omkring tænder. Periimplantitis betegner destruktionen om- kring implantater, der kan sammenlignes med sygdommen parodontitis omkring naturlige tænder. De to sygdomme har inflammationen i binde- vævet som fællesnævner, men adskiller sig på mange og vigtige punkter. Periimplantitis og parodontitis er som bekendt kroniske inflammations- sygdomme, hvor ætiologien er multifaktoriel med biofilm som initierende faktor. Dog skal man også være opmærksom på, at der også er væsentlige forskelle, og det er disse forskelle, vi som tandplejere skal være meget op- mærksomme på ved vores undersøgelser af patienter med implantater. Iagttagelse af disse forskelle kan være afgørende, når det handler om at få kontrol med periimplantitis eller helst helt undgå, at sygdommen opstår. Forståelsen af sygdommen periimplantitis og dens opståen er vigtig for 24 T A N D P L E J E R E N S E P T E M B E R 2 0 2 2
Side 25
Figur 1 Eksperimentel knogle- destruktion af periimplant- og parodontalvæv. 6 uger med ligatur og 4 uger uden gav på tænder 1,1 mm knogledestruktion (tv.) og på implantater 3,2 mm knogledestruktion (th.). [Lindhe 1992] 1,1 mm knogledestruktion 3,2 mm knogledestruktion behandling af sygdommen. Det største problem ved periimplantitis er ikke knogledefekten, men at inflam- mationen befinder sig i bindevævet som en reaktion / respons på akkumulationen af bakterier på implantatets overflade, som initierer sygdommen i bindevævet. I hovedtræk er de væsentligste forskelle mellem periimplantitis og parodontitis: •Periimplantitis opstår på et tidligere stadie, end parodontitis ville gøre det omkring naturlige tænder. • Destruktionen / progressionen af periimplantitis sker meget hurtigere end parodontitis. • Læsionen er større, og derved ses en anselig mængde og sammensætning af bakterier / biofilm og de kroni- ske inflammatoriske markører. Bone level ≥3 mm og pocher ≥6 mm Dr. Andreas Stravropoulos indlæg omhandlede en række generelle anbefalinger i behandlingen af p eriimplantitis. Han oplyste, at 1 ud af 4 får periimplantitis (22%). Ved et eksperimentelt forsøg, hvor ligaturer blev viklet subgingivalt omkring hhv. tænder og implantater i 6 uger og 4 uger uden, var knogledestruktionen på tænderne 1,1 mm, mens knoglesvindet ved implantaterne var 3,2 mm, se figur 1 ovenfor. [Lindhe 1992 COIR] Derfor er det vigtigt, at vi ikke venter med at iværksæt- te behandling, når der ses destruktion på røntgen. Sæt behandlingen for periimplantitis i gang, så snart under- søgelsen viser, at der er destruktion! Røntgen bone level ≥3 mm og pocher ≥6 mm er behand- lingskrævende, hvis der ikke er baselinemål / røntgen- billeder til rådighed, der kan vise stabilitet. Før behandlingen af fremskreden periimplantitis vur- deres det, om det giver mening at behandle – ud fra den forventede prognose – eller om behandlingen bør være at fjerne implantatet. Herunder følger en række kliniske anbefalinger for fore- byggelse og håndtering af biologiske og tekniske implan- tatkomplikationer. [Heitz-Mayfield 2014 JOMI] Risiko- og væsentlige faktorer for patienterne: • Rygning er en væsentlig risikofaktor for periimplan- tær sygdom. 11 ud af 13 reviews viser større forekomst af periimplantitis ved rygere. Der er gennemsnitligt 3-24% større risiko for periimplantitis. [Casado 2019] •Flere reviews beskæftigede sig med patienter med ubehandlet eller ikke velbehandlet parodontitis. Disse patienter har 2 gange større risiko for tab af implantat. [Renvert 2015 COIR, A narrative review] •Systemiske sygdomme, f.eks. ikke velkontrolleret dia- betes. [Heitz-Mayfield 2014 JOMI] •Mundhygiejnen skal være i top, og motivationen for at opretholde en god mundhygiejne er vigtig, da det er dårlig plakkontrol, der initierer sygdommen. •Protetikken skal være velkontureret for at facilitere patienternes mulighed for at renholde området. Vedrørende protetikken skal tilføjes, at mange tandtekni- kere og tandlæger gennem tiden har leveret protetik, der ›› gør det umuligt for patienterne at udføre sufficient plak- S E P T E M B E R 2 0 2 2 T A N D P L E J E R E N 25
