ANNONCE God sommer! H usker du din barndoms sommerferier? Tit kommer minderne i glimt: sommerhuset med køjesenge og stolen af uld, der kradsede lidt på de bare ben; en bestemt bog hos mormor, et bestemt brætspil, som I spillede særligt tit, eller noget helt femte. Måske er du ikke så specifik i dine minder. Måske er det bare følelser, du husker: følelsen af at løbe hen over tilsandede klitter for at få en drage til at flyve højt i luften eller følelsen af at cykle af sted med grus og småsten sprøjtende under hjulene på vej til bageren eller fiskemanden. Måske kan du genkalde dig den trygge følelse af at gå med din mor eller far i den ene hånd, en spand i den anden og et håndklæde over nakken på vej til stranden. Den boblende følelse af glæde, leg og sjov i kroppen, hvor man lige får lyst til at hinke eller hoppe på vejen. Følelsen af nærvær og sommer. Dette forår har for mange været præget af hjemmeskole, hjemmepasning og hjemmearbejde. Vi har sluttet ring om de nære og holdt fysisk afstand til det store fællesskab. Derfor er det måske ekstra tiltrængt med noget tid sammen med familien, hvor der er plads til timers sjov og leg sammen. Tid til at skabe sjove, kærlige minder. For os selv og vores børn. Vores Børn og BR er gået i partnerskab om at få mere leg og sjov ind i vores børns liv, for vi tror på, at det gavner både børn og forældre. Dette hæfte er fyldt med inspiration til sommer i vores dejlige land. Hvad enten I har lyst til ø-ferie, storby eller lange badestrande; til aktiv leg med sved på panden eller at gå på opdagelse i vores forunderlige danske natur. Du behøver nemlig ikke at rejse langt væk for at skabe uforglemmelige minder, der bliver siddende i maven som en boblende følelse af glæde og sjov. De kan være lige uden for din dør. Lige her i Danmark. God sommer til jer alle! Charlotte From, kædechef, BR og Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør, Vores Børn Foto: Getty Images 3
Download PDF file