ANNONCE Drøn på udviklingen M åske har du et lille barn på armen. Måske har din søn eller datter taget sine første vak- lende skridt. Måske er ’DAA!’ lige så stille blevet til ’far!’ og ’mamam’ til ’mad’. Hvis du har et lille barn, ved du, hvor hurtigt udviklingen går; fra helt krøllet og skrøbelig til en robust, højlydt tumling med buler i panden og vilje og trods i blikket. Det er, som om der hver dag sker nye ting. Det gør der også. For selv om du måske ikke bemærker det med det blotte øje, er det i de tidlige år, at store dele af vores fundament bliver lagt – for vores sprog, motoriske kun- nen og robusthed. Og selv om en meget stor del sker helt af sig selv, kan du som forælder eller nær voksen hjælpe godt på vej. Det handler først og fremmest om nærvær – om at se dit barn, så han eller hun kan mærke din kærlighed og tilstedeværelse. Det ligger heldigvis helt naturligt i os at kramme, nusse og snakke med vores barn, også selv om det i de første år ikke svarer tilbage med et sprog, som umiddelbart er til at forstå for alle. Men vi kender vores børn, så vi handler tit intuitivt. De er jo det bedste og vigtigste, vi har. Dette minimagasin er skabt i kommercielt partnerskab mellem Vores Børn og BR. For vi har en fælles mission om at få mere leg ind i vores allesammens liv. Det er skabt til dig som inspiration til, hvordan du kan stimulere din baby eller dit lille barn både motorisk og psykisk i de første år. For selv om mange af os handler intuitivt, kan man godt komme i tvivl om, hvad der er op og ned. Hvad kan barnet hvornår? Hvad kan jeg forvente? Og hvad er de gode råd og ideer? Vi håber, at du i dette minimagasin vil finde inspiration til masser af leg med det lille barn, for leg skaber glæde og nærvær. Og hey, det er ikke kun godt for dit barn, men også for dig som voksen at slippe tøjlerne af og til; at danse, synge og drøne ned ad rutsjebanen eller af sted på løbehjulet – eller lægge et stille puslespil. Bare tænk, hvordan det føles i maven, når smilet finder vej til vores ansigt. Både vores eget og vores børns. Og tænk på dit barns begejstring, når du af og til leger med. Vi lover dig, det er det hele værd! God fornøjelse! Charlotte From, kædedirektør, BR, og Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør, Vores Børn Forsidefoto og foto på denne side: Getty Images 3
Download PDF file