ANNONCE Frem med farver og modellervoks K an du huske den der følelse af at bore fingrene dybt ned i en klump modellervoks? Eller spændingen i maven over at se, hvordan vandfarverne mon ændrer sig, når man blander dem sammen? Og ja, ja, vi voksne ved jo godt (nu), at det til sidst bliver en ubestemmelig gråbrun masse, men det ved dit barn ikke nødvendigvis – endnu. For dit barn lærer igennem leg; gennem egne erfaringer og ved at bruge sin fantasi og sine sanser. Vores Børn og BR er gået sammen i et kommercielt partnerskab for at få mere leg ind i vores alle sammens liv. For med leg følger livsglæde, nærvær og læring. Helt fra tidlig barndom til – ja, dig som forælder eller bedsteforælder. I en tid, hvor mange af os arbejder hjemme og har børn om benene mere eller mindre hele tiden, kan kreative aktiviteter være et skønt afbræk fra Teams-, Skype- og Zoom-møder. At se de kreative projekter tage form sammen med dit barn og at opleve barnets begejstring er hele oplevelsen værd. Så er det bare bonus at vide, at det også er godt for både motorisk og kognitiv udvikling. Nogle børn styrter straks hen til bordet, så snart det blanke papir og farveblyanterne bliver fundet frem, andre skal motiveres lidt mere. Med dette magasin håber vi at kunne inspirere hele familien til kreativ leg. Hvad enten I er til fordybelse i perleplader, brug af naturens materialer eller til at skabe jeres helt egne dramatiske og magiske landskaber, som en del af den leg, der måske allerede er godt i gang – eller kan vare endnu længere med et skub fra fantasien, pap, saks og farver. Der er masser af ideer i det magasin, du holder i hånden lige nu – men lad dig endelig ikke begrænse af dem. Måske kan I finde på jeres helt egen vilde bilbane på gulvet, et drømmeunivers for feer og prinsesser eller vilde sørøverjagter. Slip fantasien og legen løs. Både du og dit barn vil elske det nærvær, der følger med. God fornøjelse! Charlotte From, kædechef, BR, og Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør, Vores Børn Foto: Getty Images 3
Download PDF file