ANNONCE Inviter til festlig fødselsdag Det er tidlig morgen. Resten af familien pusler bag den lukkede dør, mens du selv utålmodigt sover rævesøvn. Du ved, at lige om lidt bliver døren lukket op, mens du åbner øjnene til lyden af fødselsdagssang og glade stemmer. For sådan er det, hver gang der er fødselsdag i familien. Om lidt skal du have gaver – og senere kommer gæsterne. Måske familien, måske dem fra klassen, måske er det børnehaven, der kommer for allerførste gang – og måske skal du også fejres uden for hjemmet – med masser af flag, sang og hurra-råb? Hvad enten du holder fødselsdag for allerførste eller tiende gang, er det en stor dag. Både for børn og forældre. For det er en dag, der for mange er forbundet med traditioner – og et stort ønske om at skabe den perfekte ramme for barnets fest. Men hvordan sikrer man den helt rette balance mellem fest, glæde og forventninger – og samtidig styrer uden om de værste konflikter og sammenbrud, hvis de små gæster kommer til at lege for vildt med det yndlingslegetøj, man alligevel ikke vil dele, eller det ikke er fødselsdagsbarnet, der finder kisten med slikposer i den planlagte skattejagt? I dette hæfte finder du masser af inspiration til en festlig fødselsdag – for det helt lille barn og det lidt større, for der er nemlig stor forskel på at holde fødselsdag for en etårig og et skolebarn på seks. Hvordan holder man en fest, som både børn og voksne kan lide? Hvordan sikrer man, at alle børn er med i legen? Hvad med gaverne? Og hvordan er det lige, man tackler alle forventningerne? Vores Børn og BR er gået i partnerskab om at få mere leg og sjov ind i børnenes liv, for vi tror på, at det gavner både børn og forældre at grine og lege sammen. Det hele behøver ikke at være så alvorligt. Vi vil så gerne have mere af den gode mavefølelse af baskende sommerfugle og trygt nærvær i vores alle sammens liv. Vi håber, at dette hæfte vil inspirere dig til gode, sjove fødselsdage for hele familien, hvad enten den står på sej piratfest, farvestrålende enhjørningetema eller en helt traditionel en af slagsen med lagkage, lys og flag. God fest! Charlotte From, kædechef, BR, og Mette Hovmand-Stilling, chefredaktør, Vores Børn Foto: Getty Images 3
Download PDF file