Page number 4
4 MØDREHJÆLPENS HISTORIE JUBILÆUMSUDGAVE 100 år med Mødrehjælpen I et århundrede har Mødrehjælpen været en uvurderlig livline for sårbare gravide og børnefamilier i Danmark. I 1920’erne stod ugifte gravide og enlige mødre i samfundets skygge. Ofte marginaliserede, udskamme- de og alene. Dengang var det et stort tabu at være enlig mor, og mange kvinder blev tvunget til at skille sig af med deres børn. Samtidig var fattigdommen massiv og pressede mange familier til at forlade hus og hjem. Det var end- nu ikke en samfundsopgave at hjælpe nødstedte familier. Mødrehjælpen udviklede den personlige samtale mellem socialrådgiver og bruger. Her ses en socialrådgiver på arbejde i 1949. (Det Kgl. Bibliotek) 1954 Elendige boligforhold er en vigtig årsag til, at Mødrehjælpen sammen med Egmontfonden bygger et kollektivhus til enlige mødre i København. Lovliggørelsen af p-pillen betyder færre uønskede børn. 1966
Page number 5
JUBILÆUMSUDGAVE MØDREHJÆLPENS HISTORIE 5 Som en reaktion på den armod opstod Mødrehjælpen i 1924. Det var en organisation baseret på private donationer med primært fokus på at tilbyde økonomisk og juridisk hjælp, samt støtte til sårbare gravide og nybagte, enlige mødre. Hos Mødrehjælpen fik gravide tilbudt ophold på fødselsstiftelser og i flere tilfælde hjalp Mødrehjælpen også med bortadoptioner. Socialrådgiverfaget fødes Først i løbet af 30’erne begyndte man politisk at få øjnene op for det store behov for sociale reformer. Her kunne Mødrehjælpen bidrage med mange erfaringer, og derfor var orga- nisationen i høj grad med til at præge socialpolitikken. Indflydelsen ses bl.a. ved, at Mød - rehjælpens daværende leder, Vera Skalts, i 1937 oprettede Den Sociale Skole, som var første sted i Danmark, hvor socialrådgivere blev uddannet. Siden har Mødrehjælpen haft stor betydning for udviklingen af faget. Det var også en tid, hvor der var stort fokus på at reducere antallet af ille- gale aborter bl.a. ved at tilbyde social og økonomisk hjælp til moderskabet, som man gjorde i Mødrehjælpen. Det var i tråd med tidens politiske ånd og i 1939 lavede man derfor Mødrehjælpsloven. Dermed blev Mødrehjælpen en del af det offentlige system. Behovet for hjælp stiger i mange familier Under 2. verdenskrig steg behovet for hjælp blandt danske familier og i løbet af 40’erne blev Mødrehjælpens tilbud derfor udvidet fra alene at være enlige mødre, til også at være familier i krise. Gennem 40’erne hjalp Mødrehjælpen stort set alle enlige i krise og omkring 1/5 af de gifte gravide og småbørnsforældre. I takt med den stigende efterspørgsel blev der i de følgende år etableret mødre- hjælpskontorer rundt om i landet. Graviditet og abort var stadig store emner, og Mødrehjælpens rolle var helt frem til 70’erne todelt: Foruden tilbud om rådgivning kunne gravide også søge om abort gennem Mødre- hjælpen. En svær dobbeltrolle som både hjælper og statslig kontrollør i kvinders liv, som gav anledning til kritik. Bannerfører for den fri abort 1970’erne var et årti, der stod i kvinde- bevægelsens tegn og det fik også stor indflydelse på Mødrehjælpens arbejde, hvor fokus skiftede fra vel- gørenhed til kvinders rettigheder ved moderskab og skilsmisse. Perioden var kendetegnet ved en stærkere politisk bevidsthed, som både kom til udtryk i et skifte i opfat- telsen af moderskab fra at anses som en byrde til en social ret. Også kvin- ders ret til at bestemme over egen krop blev et centralt emne i sam- fundsdebatten – og i Mødrehjælpen, der var en af bannerførerne for den 1973 Retten til fri og sikker abort sikres ved lov i Danmark. Bistandsloven træder i kraft. Det betyder, at alle offentlige hjælpeinstansers arbejde lægges ud til kommuner og amter, og derfor nedlægges Mødrehjælpen. 1976
