“Every success story is a tale of constant adaption, revision and change.” Richard Branson Udgives af: Basico P/S Philip Heymans Allé 3, 5. 2900 Hellerup Tlf: 702 703 71 info@basico.dk basico.dk Ansv. redaktør: Nicoline Thoning Filt Grafisk design: Manja Dahl Vittrup Mitzi Ordell Møller Korrektur: Anette Riber Forsidefoto: Lars Svankjær Oplag: 3.500 September 2021 2 © Basico. Indhold må gengives med kildeangivelse. V i mennesker er af natur lunkne stemt over for forandringer, der kræver tilpasninger, nye vaner, ændrede rutiner, nye opgaver eller nye ansvarsområder. Fordi forandringer er begyndelsen til noget ukendt og til tider fordrer, at vi tager et kig indad. Forandringer skaber usikkerhed om vores ople- velse af og forestilling om verden, uanset om de på påtrængende vis vælter ind ad hoveddøren, eller vi selv sætter dem i gang. Noget, vi formentlig alle kan nikke genkendende til oven på endnu et halvår, som har stået i omskif- telighedens tegn. Om end – og heldigvis for det – en smule mindre end i foråret. Men når det så er sagt, er og vil forandringer og evnen til at byde dem velkommen altid være vigtigt. Netop derfor har vi dedikeret dette nummer af Content til de forandringer, der er blevet investeret i rundt om i de danske virksomheder med det for- mål at styrke fundamentet i supportfunktionerne. I forsidehistorien ‘En brændende ambition som afsæt’ fortæller Kim Balle, der er CFO i TORM, hvordan udarbejdelsen af et CFO Roadmap skabte vejen til et tættere samarbejde på tværs af afde- linger i CFO-området såvel som i resten af TORM, baseret på en fælles fremtidsvision. Han havde ikke en brændende platform for forandring, men en brændende ambition om at investere i at løfte barren. Et interview, der minder os om, at det er sjovest at lægge nyt tag i solskin, selvom det sjældent er, når alting kører på skinner, at vi har forandringerne i fokus. Men det bør vi måske have. Vi stiller skarpt på, hvordan du kan automatisere dig til tid, tankekraft og medarbejderglæde i din økonomiafdeling med en casefortælling fra det finansielle maskinrum i Kromann Reumert. Og vi dykker ned i legal tech-området med artiklen ‘Sådan skaber legal tech-værktøjer operationel værdi’ . Et område i udvikling, som også er med- virkende til at drive en forandring i måden, vi ser, køber og yder juridisk rådgivning på, hvilket har potentiale for at skabe mærkbar værdi i support- funktionerne. Sidst – men ikke mindst – undersøger vi opbruddet med de gamle mønstre på arbejdsmarkedet med artiklerne ‘Det flydende arbejdsmarked’ og ‘Interim som en katalysator for forandring og stabilitet’ , hvori du kan blive klogere på, hvordan du kan drage nytte af den bevægelse, vi ser hen imod mere flek- sible medarbejderforhold – uanset om du befinder dig i Finance eller HR. God læselyst! Nicoline Thoning Filt Redaktør
Download PDF file