Ofte gælder det om at starte et andet sted – nemlig med at få kortlagt, hvordan processen ser ud i dag, og forstå, hvilke aktiviteter der indgår. Ingen projekter er helt ens, men i næsten alle de fast close-projekter, vi hjælper vores kunder med, gennemgår og evaluerer vi hver enkelt arbejdsgang og proces i månedslukprocessen med udgangspunkt i 7R-modellen: 1. Rethink (Hvorfor) Vi skal teste hver enkelt proces og spørge, hvorfor vi udfører denne proces, og hvilken værdi den tilfører slutproduktet. Eksempel: En del virksomheder bruger meget tid på en meget detaljeret allokering af omkostninger ud på kunder, produkter, markeder m.v. Men denne øvelse tilfører ofte ikke værdi for modtageren af ledelsesrapporteringen – og øvelsen er meget tidskrævende. 2. Reconfigure (Hvordan) Kan vi på nogen måde ændre på, hvad hvert procestrin indeholder? Kan sammensætningen af aktiviteterne i processen være anderledes? Hvad er best practice? Kan vi få inspiration fra andre virksomheder eller brancher, fx gennem benchmarking? Eksempel: Ved at implementere en god PO-proces ændrer vi på, hvordan vi gør tingene. Det sikrer både forretningsmæssig og regnskabsmæssig optimering – og det er samtidig gavnligt for timingen, ligesom den interne kontrol styrkes fra at være opdagende til at være forebyggende. Samtidig sikrer det hurtigere og bedre kvalitet i periodiseringen. 3. Resequence (Hvornår) Kan vi ændre på tidspunkterne? Kan vi flytte det til sidst på måne den? Behøver vi at lave det samtidig med månedsafslutningen? Kan vi forberede en del af arbejdet og færdiggøre det senere? ⊲ FIGUR 1: BASICOS 7R-SPØRGERAMME TIL PROCESSER © Basico. Indhold må gengives med kildeangivelse. 29
Download PDF file