Bag om verdensmålene for bæredygtig udvikling De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens ledere i september 2015 på et historisk FN-topmøde, og de trådte officielt i kraft det følgende år. Fra nu og frem til 2030 vil landene igangsætte en række tiltag for at eliminere alle former for fattigdom, bekæmpe ulighed og håndtere klimaændringer, så det sikres, at ingen lades i stikken. Andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er mere end halveret i forhold til 1990, men en ud af fem mennesker i udviklingsområderne lever dog stadig for mindre end 13 kr. om dagen. Ud over manglende indkomst og ressourcer til at sikre sig et stabilt levebrød giver fattigdom sig også udtryk i sult og underernæring, begrænset adgang til uddannelse og andre grundlæggende ydelser, social diskrimination og udstødelse. Hvis landbrug, skovbrug og fiskeri drives hensigtsmæssigt, kan det levere næringsrig mad til alle og skabe fornuftige indkomster, samtidig med at udviklingen i landdistrikterne støttes, og miljøet beskyttes. Jorden, vandforsyningen, verdenshavene, skovene og biodiversiteten undergår en hastig forringelse, og klimaændringerne sætter yderligere pres på ressourcerne. I 2050 skal vi imidlertid kunne brødføde yderligere 2 milliarder mennesker. Sikring af sunde liv og øget trivsel for alle er afgørende for en bæredygtig udvikling. Der er sket betydelige fremskridt i forhold til at øge den forventede levealder og reducere børne- og barselsdødeligheden. Desuden er der sket fremskridt i forhold til at reducere malaria, tuberkulose, polio og spredningen af HIV/ AIDS. Der er dog brug for en større indsats for at udrydde en bred vifte af sygdomme og sundhedsrelaterede problemer. Fundamentet for en bæredygtig forbedring af folks liv er adgangen til uddannelse af god kvalitet. Der er sket betydelige fremskridt i forhold til øget adgang til uddannelse og højere indskrivningsprocenter i skolerne, især for kvinder og piger. Der er sket en enorm forbedring af de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, men der kræves en større indsats, hvis vi skal nå uddannelsesmålene. Der er opnået betydelige fremskridt i retning af ligestilling mellem kønnene og kvindefrigørelse, men kvinder og piger udsættes fortsat for diskrimination og vold rundt om i verden. Hvis der er lige adgang til uddannelse, sundhedsvæsen, arbejde og repræsentation i politiske og økonomiske beslutningsprocesser, vil det fremme bæredygtige økonomier og gavne menneskeheden som helhed. Der er tilstrækkeligt ferskvand på planeten til alle. På grund af dårlig økonomi og infrastruktur dør der millioner af mennesker – især børn – af sygdomme, der er relateret til utilstrækkelig vandforsyning, kloakering og hygiejne. Mangel på vand, dårlig vandkvalitet og utilstrækkelige kloaksystemer har en negativ påvirkning på fødevaresikkerheden samt mulighederne for at vælge levevej og uddannelse for fattige familier. Energi har en helt central betydning for næsten alle de store udfordringer og muligheder, som verden og menneskeheden står over for i dag. Uanset om det drejer sig om job, sikkerhed, klimaændringer, fødevareproduktion eller stigende indkomster, er adgangen til energi vigtig for os alle. Bæredygtig energi giver muligheder – det kan ændre liv, økonomier og selve planeten. Omkring halvdelen af v erdens befolkning lever stadig for omkring 13 kr. om dagen. Det langsommelige og ujævne fremskridt på dette område kræver nytænkning og nye værktøjer til at realisere de økonomiske og sociale politikker, der har til formål at udrydde fattigdom. Bæredygtig økonomisk vækst kræver, at samfundene skaber betingelser, hvor folk får adgang til kvalitetsjob, som stimulerer økonomien uden at skade miljøet. 2 HERE NR. 36 UDGAVE OM BÆREDYGTIGHED
Share
Download PDF file
