NATIONAL PARK MOLS BJERGE KULTUR, NATUR OG VANDRETURE - 4 DAGE Tirsdag den 7. september - fredag den 10. september 2021 Ta’ med og oplev en spændende 4 dages vandretur til det smukke National Park Mols Bjerge. Landskabet byder på varieret natur med høje toppe og dybe dødishuller, som er skabt i sidste istid for over 15.000 år siden. Vi skal vandre både på Kløverstien, Mols Bjerge stien og Kystbefæstningsstien. Vi starter selvfølgelig med at vandre ud ad dæmningen til Kalø Slotsruin, som er smukt beliggende i Kalø Vig, en rejse godt 700 år tilbage i tiden. Bagefter vandrer vi ind i Hestehave skoven, som er fyldt med troldekrogede bøgetræer, og vi besøger Kalø Hovedgård. På anden dagen vandrer vi på Naturruten, hvor vi skal opleve det særprægede og kuperede terræn, som er en del af gletsjernes dramatiske formning af terrænet. Vi besøger Danmarks største runddysse og vi spiser frokost i det fri. Dagens højdepunkt er de 3 bronzealderhøje – kaldet Trehøje – med panoramaudsigt over det smukke landskab og over havet. På tredjedagen besøger vi Danmarks hyggeligste handelsby – Ebeltoft. Vi skal gå i de brostensbelagte gader, se de smukke byg- ninger og det landskendte rådhus. Vi starter dagen med en guidet tur på Fregatten Jylland, og bagefter besøger vi Maltfabrikken. Vi spiser frokost i byen og efter frokost besøger vi Glasmusseet. Der er mulighed for strøgtur i Ebeltoft eller vandretur omkring Fuglsøcentret om eftermiddagen. På den sidste dag kører vi ad den smukke vej til Helgenæs. Første stop er Olaf Ryes Skanse og næste stop er Sletterhage Fyr. Her vandrer vi ad Kystbefæstningsstien, hvor der er en smuk udsigt fra Tyskertårnet. Vi skal også på rundvisning i det flotte hvide Sletterhage Fyr og op i tårnet sammen med fyrmesteren. Vi slutter dagen med fælles frokost. Transport: Vi bruger vores egne private biler. Måltider: Alle måltider inkluderet: morgenmad, frokost & aftensmad. Overnatning: Fuglsøcentret, Knebel - 3 nætter. Værelser med eget bad & toilet Enkeltværelse tillæg kr. 600.- pr. person Guider: Synnøve og Maja Pris kr. 3.650,- pr. person alt inklusiv - undtagen drikkevarer Tilmelding: www.adventureholidays.dk/rejsemaal/vandreture-i-danmark Deadline for tilmelding 1. august 2021 Begrænset antal pladser v/ Lone Holm-Tygesen Ærøvej 123 6100 Haderslev Tlf. +45 74 52 49 23 Mobil +45 22 10 24 30 info@adventureholidays.dk www.adventureholidays.dk Medlem af Udgave: 25.06.2021 Se vore anmeldelser på Trustpilot
Download PDF file