Hattrick på anerkendt pris I weekenden modtog vi – for tredje år i træk – prisen som Årets leverandør hos Norgeshus, en af Norges største husbyggere. Prisen for 2025 blev overrakt på kongres i Lily Country Club i Kløfta. Vi er ydmyge og utrolig stolte. Det, der gør anerkendelsen særlig for os, er måden vinderen findes på. Det er Norgeshus’ egne forhandlere, der stemmer – og deres begrundelse rammer kernen af det, vi hver dag bestræber os på: Høj kvalitet i produkterne, punktlige leverancer og en service, der opleves som både hurtig og pålidelig. Kundeservicen beskrives som førsteklasses. Og skulle der opstå reklamationer, bliver de håndteret så smidigt og effektivt, at det i praksis knap mærkes – hverken for forhandler eller boligejer. Samtidig fremhæves vores tilvalgsløsninger og fokus på miljø, som er med til at sikre et slutprodukt, der er Norgeshus værdigt. Vi har haft fornøjelsen af samarbejdet med Norgeshus i cirka 10 år og sætter stor pris på det gode forhold, vi har med både forhandlere og kædekontor. Samtidig er Norgeshus en vigtig del af vores norske eksportsucces. Tak til Norgeshus for anerkendelsen af vores samarbejde – og en stor tak til de dygtige køkkensælgere hos Optimera AS, vores transportør Bredahl Transport og vores AUBO-kolleger. Sammen har vi scoret hattrick. Fra AUBO deltog salgsdirektør Dan Falk Østergaard ved overrækkelsen i Kløfta.
Download PDF fil