ID.4 16 | VieW ”Jeg har nu erfaret, hvor meget energi de her dage med landshol- det kræver. Vi har mange kampe og mange samlinger i år, og de er meget intense og koster mange kræfter. Derfor skal jeg også slutte fred med, at det er okay at lade op. At lave ting med familien. Det er en helt anden energirytme, end jeg har været vant til, og jeg kan mærke, at det tager tid at omstille sig.” En ny start i udfordrende tid Kasper Hjulmand har ikke blot skullet finde en ny arbejdsrytme, han har også skullet gøre det, mens coronapandemien har gjort det tæt på umuligt at etablere netop en rytme med noget som helst. Han har som mål at samle alle Dansk Boldspil-Unions landstrænere – fra det yngste ungdomslandshold over kvindelandsholdsholdet til A-landsholdet – en gang om ugen for ”at diskutere fodbold og lave planer for spillet”, som han siger. På samme måde vil han indkal- de sine kolleger, de danske Superliga-trænere, til halvårlige træf for at vende, hvordan de i fællesskab udvikler så mange spillere med landsholdsniveau som muligt. Ingen af møderne har hidtil kunnet lade sig gøre. ”Vi måtte desværre aflyse mødet med Superliga-trænerne i janu- ar. Vi vil gerne mødes fysisk, så snakken kan flyde frit på kryds og tværs,” fortæller Kasper Hjulmand. Landstræneren har i mellemrummene mellem samlingerne gjort endnu mere af det, han i forvejen havde sat sig for at gøre meget ud af: Han har været på landevejen. Han har besøgt de danske klubber, og han har set deres træninger, også selv om restriktionerne af og til har afholdt ham fra at drikke en kop kaffe med cheftræneren og sportsdirektøren bagefter. ”Jeg vil gerne have klubberne ind under huden. Jeg har fantastisk gode kolleger i Danmark, og jeg vil gerne tale med dem om deres projekter: Hvad drømmer de om? Hvordan arbejder de? Og hvad bokser de med? Hvad kan vi sammen gøre – klubberne og DBU – for at vi får løftet niveauet i dansk fodbold? Jeg spørger dem også al- tid om, hvem den næste landsholdsspiller fra lige præcis deres klub bliver, og så kan det være, at de nævner en 15-årig, jeg skal holde øje med.” På sine køreture rundt i Fodbolddanmark har Kasper Hjulmand kun- net notere sig, at dansk fodbold halter bagefter på især ét punkt: faciliteter. Både trænings- og kampbaner er ofte af en ringe kvalitet, og forfatningen på de øvrige træningsforhold er ligeledes tit utids- svarende. ”Det er den store forskel, når jeg besøger klubberne herhjemme og klubberne i udlandet – i udlandet har de faciliteterne. Vi, der er i branchen, ved, at de basale forhold skal være i orden, for at vi kan bygge på spillerne og spillet. Klubtrænerne og jeg skal gøre vores for at få vores ledelser og bestyrelser til at forstå, at der skal investeres i den del, hvis vi skal udvikle dansk fodbold,” siger Kasper Hjulmand. ”Der er efterhånden okay stadionerne med lounges, men når man så kigger ind på banen … Eller endnu værre: på træningsbanerne … Så er det ikke godt nok. Det positive er, at man efterhånden godt er klar over det – der er ved at ske noget.” Hjulmand nåede lige akkurat at lægge vejen forbi flere af lands- holdsspillernes klubber i England, Tyskland og Italien i sommeren 2020, inden verden lukkede ned igen. Han ser frem til atter at kunne optrappe den del af sit virke. ID.4 ” Jeg har skullet overbevise mig selv om, at det er okay, at jeg tager med familien i sommerhus om lørdagen eller cykler en tur i skoven ” søndag formiddag. VieW | 17
Download PDF file