Bilsnak. 04 . 2011 Leder. De mindste nyheder var også de største nyheder. Volkswagens første mikrobil up! er netop blevet præsenteret på en af verdens største biludstillinger, IAA (Internationale Automobil Ausstellung) i Frankfurt. Den lille, store nyhed introduceres i Danmark i marts 2012. Hold dig up!-dateret på www.volkswagen.dk/up På samme biludstilling kunne de besøgende møde konceptbilen NILS, der er Volkswagens bud på en lille en-personers el-bil til fremtidens pendlere. Du kan møde begge Volkswagens nyheder i dette nummer af Bilsnak (side 6-11). Optimisme. Volkswagen-koncernen bobler af optimisme på verdensplan i bestræbelserne på at blive verdens største bilproducent senest i 2018 (Volkswagen har været nr. 1 i Europa i mange år). Der vil blive investeret for cirka 465 milliarder kroner over de næste fem-seks år. Den store investering skal skabe 11 nye fabrikker, primært i Kina, og udbygge bestående anlæg, så man kommer op på 62 fabrikker globalt. Også i Danmark mærker vi denne optimisme i både import- og forhandlerled. Eksempler: Volkswagen personbiler har haft en flot fremgang i markedsandel fra 6,8% i 2010 til 9% i perioden januar-september 2011 – og i september var markedsandelen hele 11%. Den spændende prins. Vi bringer et portræt af en prins fra Qatar, der kan meget andet end at køre bil. Han vandt Dakar Rally 2011 i en Volkswagen Touareg, og hans næste mål er at vinde guld i skydning til OL i London i 2012. I sin hjemby Doha tillader han os at få indblik i sit usædvanlige liv (side 20-26). Af skade bliver man klog. Volkswagen er en af de få bilproducenter, der bruger penge på deres egen afdeling for forskning i ulykker. Ved analyse af ulykker, hvor en Volkswagen har været involveret, afdækkes muligheder for fremtidige forbedringer i såvel aktiv som passiv sikkerhed (side 28-33). Ole Kauffeldt Ansvarshavende redaktør Side 3
Download PDF file