Bilsnak. 01 . 2011 Leder. Årets første nyhed er også årets største nyhed. Allerede i weekenden 15. – 16. januar præsenterer Volkswagen årets største nyhed: Den nye Passat. Bilen er produceret i over 15 millioner eksemplarer siden første udgave i 1973. I Danmark har den også været en stor succes: I dag er Passat nr. tre på listen over de mest udbredte bilmodeller på de danske veje, og så sent som i 2007 var Passat den mest solgte bil i Danmark. Fra start fås Passat i to karrosseriversioner: Som stationcar med stor bagklap eller som firedørs sedan med separat bagagerum. I Volkswagen-sprog hedder det Variant og Limousine. Passat-navnet Vi ved nok alle sammen, at Passat har navn efter passat-vinden. Men vidste du også, at passat er den vind, der vedholdende blæser i samme retning fra vendekredsene mod ækvator i to bælter på hver sin side af det vindstille ækvator? På grund af jordens rotation afbøjes passat-vindene til nordøstlig vind på den nordlige halvkugle og til sydøstlig vind på den sydlige halvkugle. Sejlskibe benytter passaten til at passere oceanerne fra øst mod vest. Vi andre benytter Volkswagen Passat til behagelig kørsel i alle retninger – med oceaner af plads i kabinen! Nyt Bilsnak design Måske har du bemærket, at Bilsnak har fået nyt logo og nyt design i 2010. Nu flytter vi vores indstik med Volkswagen Service, som hidtil har været hæftet midt i bladet. Hvis du vender bladet, kan du læse seks sider med gode tilbud til din Volkswagen, men inden du kommer så langt, anbefaler vi, at du læser indholdsfortegnelsen på side fire og fem: Udover diverse bilnyheder indeholder årets første nummer af Bilsnak artikler om biløkonomi, bilferie, bilteknik, bilsponsorering, bilnavne m.m. Ole Kauffeldt Ansvarshavende redaktør Side 3
Download PDF file