Reparation på stedet. Som udgangspunkt vil Volkswagen Vejhjælp forsøge at hjælpe dig videre, der hvor du er gået i stå. Ofte kan mindre motortekniske problemer repareres på stedet. Er batteriet fladt, sørger vi for starthjælp. Er du kørt tør for brændstof, kommer vi ud med en reservedunk. Er du punkteret, hjælper vi med at skifte til reservehjulet eller bruge dækkit, hvis din Volkswagen er udstyret med dette. Dog skal både reservehjulet/dækkit og eventuelle låsebolte være til stede og anvendelige på nedbrudsstedet. I mange tilfælde hjælper vi også, når det gælder de mere menneskelige fejl –f.eks. hvis du ved et uheld har låst dine nøgler inde, eller har påfyldt forkert brændstof. Bugsering i forbindelse med driftsstop. Kan bilen ikke repareres på stedet, omfatter Volkswagen Vejhjælp transport af bilen til nærmeste Volkswagen Servicepartner. I Danmark kan du også ønske at få bilen bugseret til din egen lokale Volkswagen Servicepartner. Punkterede biler, som er udstyret med dækkit, bugseres til nærmeste Volkswagen Servicepartner og andre vejhjælpsydelser kan i denne forbindelse, ikke benyttes. Bugsering i forbindelse med trafikskader i Danmark. Bugseringen fra uheldsstedet vil være dækket af bilens kaskoforsikring. Er bilen efter færdselsuheldet bugseret til en synshal, dækker Volkswagen Vejhjælp bugseringen fra synshallen til en Volkswagen Servicepartner. Er din bil ikke kaskoforsikret, dækker Volkswagen Vejhjælp ligeledes bugseringen fra uheldsstedet til en autoriseret Volkswagen Servicepartner. Bjærgning/fritrækning. Er du kørt i grøften, sidder fast i sne eller mudder, hjælper vi dig fri. Kan din bil ikke køre efter fritrækningen, bliver den bugseret til en autoriseret Volkswagen Servicepartner. Hærværk/tyveri (kaskoskader). Bliver din bil udsat for hærværk, bugseres den til din Volkswagen Servicepartner, såfremt det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at køre bilen. Bliver din bil fundet efter tyveri bugseres den til din hjemmeadresse eller til din Volkswagen Servicepartner. Gratis lånebil. Er din bil bugseret til en Volkswagen Servicepartner af Volkswagen Vejhjælp, og går der mere end 24 timer, fra du har kontaktet Volkswagen Vejhjælp, til bilen bliver køreklar, kan du bede om en gratis lånebil.
Download PDF file