1. Generelt 1.1. Denne garanti gives af Volkswagen Erhvervsbiler Danmark, dvs. Skandina- visk Motor Co. A/S, Park Allé 355, 2605 Brøndby, CVR-nr. 70 51 51 13 (herefter ”Garantigiver”). Garantien gælder for føl- gende bilmodeller: Amarok, Caddy Cargo, Crafter, Transporter Kassevogn, Transporter Dobbeltkabine, e-Transporter Kassevogn, e-Transporter Dobbeltkabine, og ID. Buzz Cargo, der er solgt af Garantigiver til en af Garantigivers autoriserede forhandlere, og som er udleveret af den autoriserede forhandler fra den 19. maj 2025. 1.2. Garantigiver garanterer overfor køber af bilen (”Garantitager”), at den leverede Volkswagen Erhvervsbil er fri for materiale- og produktionsmæssige fejl og mangler (”Garantien”). Garantien gælder i forlængel- se af den 2-årige fabriksgaranti, der ydes af fabrikanten, Volkswagen Erhvervsbiler. 1.3. De rettigheder, som Garantitager opnår i henhold til Garantien, gælder ud over reklamationsrettighederne i den til enhver tid gældende købelov samt eventuelle rettigheder i henhold til produktansvarsloven. 2. Garantiperioden 2.1. Garantien gælder fra det tidspunkt, hvor den 2-årige garanti ydet af fabrikan- ten, Volkswagen Erhvervsbiler, udløber. Garantien gælder herefter i en periode på 3 år, eller indtil bilen har kørt maksimalt 150.000 KM, afhængig af hvad der kommer først. 2.2. Find betingelserne for garantien ydet af fabrikanten, og de nærmere betingelser for at gøre den gældende her: https://vie- wer.ipaper.io/Semler-Mobility-Marketing/ volkswagen-erhverv/garantibestemmelser/. 3. Geografisk dækningsområde 3.1 Garantitager har ret til at få udbedret en dækningsberettiget fejl eller mangel under garantien på et autoriseret Volkswagen Erhvervsbiler værksted i Danmark, Grønland eller på Færøerne. 4. Forudsætninger for garantikrav 4.1. Der kan kun gøres krav gældende i henhold til Garantien, hvis Garantitager kan dokumentere, at alle serviceeftersyn af bilen er blevet udført i overensstemmelse med Volkswagen Erhvervsbilers og Garantigivers forskrifter. Garantitager skal derfor sikre sig, at det udførte serviceeftersyn er registreret korrekt i bilens digitale servicehæfte, eller sikre sig, at udførelsen af serviceeftersyn kan dokumenteres i form af specificeret faktura eller lignende fra det værksted, der har udført serviceeftersynet, indeholdende dato, KM-stand samt hvad der er foretaget i forbindelse med serviceeftersynet. 4.2. I det omfang Garantigiver kan godt- gøre, at en fejl er opstået eller forværret på grund af manglende vedligeholdelse eller serviceeftersyn, jf. pkt. 4.1, herun- der manglende efterlevelse af kravene til serviceeftersyn, er Garantigiver fritaget fra sine forpligtelser i henhold til Garantien. 4.3. Har bilen været ude for en trafikskade, skal Garantitager kunne oplyse om skadens omfang, datoen for reparation og navnet på det værksted, der har udført arbejdet. Garantigiver kan endvidere forlange, at Garantitager til beskrivelse af det udførte arbejde foreviser specificeret faktura, taksa- torrapport eller tilsvarende dokumentation. 4.4. Kan Garantigiver godtgøre, at en fejl er opstået eller forværret pga. en trafikskade eller på grund af at udbedring af trafik- skaden ikke er udført i overensstemmelse
Download PDF file