SÅDAN KLARER DU KABINEN Det er skønt at køre på tur i en ren bil, og når I kommer hjem efter en dag med dansk muld under støvlerne og måske madindtag i kabinen, kan den atter trænge til lidt kærlighed. Her får du gode råd til at håndtere de typiske udfordringer. 16 1 START MED STØVSUGEREN Tag måtterne ud, bank dem og støvsug dem, mens de er ude. Har du gummimåtter, kan du skylle dem med vand eller vaske dem med en børste og vand med universalrengøring. Før du lægger dem (tørre) på plads, støvsuger du, hvor de skal ligge – og så vidt muligt også under forsæderne. Når forsædernes siddeflader skal støvsuges, kan du læne ryglænene en anelse tilbage, så du bedre kan støvsuge i bunden af sædet, hvor skidtet især samler sig. Brug et støvsugerhoved med en blød børste, hvis det er lædersæder, så det ikke ridser. Støvsug også bagagerummet grundigt, og hvis din bil har en bagagerumsmåtte, kan den få samme kærlige behandling som måtterne i kabinen.
Download PDF fil