Usædvanlige forhold Selskabet har i regnskabsåret ikke været påvirket af usædvanlige forhold af betydning for årsrapporten. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Danmarks bedste bilår nogensinde I 2011 blev der solgt 169.868 personbiler i Danmark som det højeste nogensinde, men den rekord blev forhøjet med 744 biler i 2012. I 2013 blev rekorden for solgte personbiler i Danmark slået endnu en gang med et totalmarked på 182.087 stk. og Semler Gruppens bilmærker fulgte med udviklingen med en markedsandel på knap 27 %. Markedet voksede med 6,7%, men Semler Gruppens salg steg med 28%. Semler Gruppens bedste resultat nogensinde En kombination af det rekordhøje totalmarked, Semler Gruppens bilmærker og modeller, Forhandler- og servicepartnernettet for koncernens mærker i Danmark, en lang række strategiske beslutninger samt ikke mindst koncernens dygtige medarbejdere – har gjort resultatet for 2013 til det bedste nogensinde i Semler Gruppen. Joint venture på Island Pr. 1. juli købte Semler Gruppen 50 % af Hekla hf - den islandske importør af Volkswagen, Audi og ŠKODA. I et stærkt samarbejde er målet blandt andet at øge markedsandelen for de tre bilmærker på Island samt skabe mærkbare forbedringer inden for eftermarkedet, hvor Semler Gruppen kan bidrage med en bred ekspertise. I tilknytning hertil købte Semler Gruppen også 50% af ejendomsselskabet Hekla Fasteignir ehf. Et samlet VASS-Point I juli blev bilbranchens stærkeste indkøbskæde VASS-Point etableret, da mere end 100 forhandlere og servicepartnere for mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT gik sammen i et nyt samarbejde med henblik på at skabe større fordele på tværs ved at sammenlægge indkøbsaftaler. Volkswagen Flagship Store Oktober var måneden for Grand Opening af Volkswagen København, og kunderne kunne besøge Volkswagens nye Flagship Store. Forretningen er opbygget efter et internationalt koncept og byder på en unik oplevelse af et rent og gennemgående Volkswagen-univers med en imponerende forretning på ca. 5.500 m2. Fuldt ejerskab af MLA-Gruppen I november fik Semler Gruppen 100 % ejerskab af det tidligere associerede selskab MLA-Gruppen Holding A/S. Detailaktiviteterne bliver i 2014 overtaget af Semler Retail A/S. Visionerne for luksusbilerne er ambitiøse, og strategien er blandt andet et øget fokus på det danske kundesegment. Hekla er både importør af Volkswagen AG’s mærker og forhandler af samme, med fokus på Islands hovedstad Reykjavik. Hekla har desuden kontrakt med fem forhandlere og syv servicepartnere, der repræsenterer Hekla på resten af Island. 9
Download PDF file