Et spændende årti Her i årets og årtiets første nummer af Audi Magazine vil jeg gerne starte med at byde velkommen til alle de nye Audi kunder, som igennem de forgangne 12 måneder har fundet vej ind i vores Audi univers og nu forhåbentlig er blevet glade og stolte Audi-ejere. Sidste år kom mere end 10.500 nye Audi’er på vejene i Danmark, hvilket er det højeste antal nye Audier, vi nogensinde har solgt på et år. Et ydmygt tak og varmt velkommen til alle skal lyde herfra. Vi gør vores bedste for, at såvel nye som nuværende Audi-ejere føler sig hjemme og godt betjent hos vores Audi partnere i Danmark. For netop at styrke denne position, har vi for ganske nylig indgået aftale med to nye Audi Servicepartnere. Det betyder, at vi nu er oppe på i alt 27 Audi Servicepartnere i Danmark, der hver dag står klar til at tage imod kunderne og biler med de fire ringe på køleren. På vores værksteder er der plads til alle Audier – også selvom vi ikke allerede kender hinanden. For at understrege dette, introducerer vi et nyt servicekoncept til dig, hvis Audi er mere end fem år gammel. Vi kalder det Investeringspleje og ønsker dermed at sikre, at din Audi forbliver en Audi, så din investering plejes bedst muligt. Kundetilfredshed har i mange år været vores primære fokus, og derfor gør det mig utrolig stolt, at Audi blandt mere end 68.000 bilejere i Danmark, er kåret og stemt ind på en klar førsteplads som det bilmærke man helst vil anbefale til sin omgangskreds. Tak for det, og tak for tilliden. 2019 har også budt på en del debat i medierne om det at være elbilsejer – specielt i yderområderne af Danmark, hvor ladeinfrastrukturen ikke er nær så udbygget som på motorvejsnettet og i de større byer. Jeg forstår mange af bekymringerne, og jeg vil gerne understrege, at der simpelthen mangler politiske hensigtserklæringer på en fremtidig retning. Det er der brug for, hvis andre vigtige aktører skal ind og investere massivt i udbygning af ladenetværket, der er en bekostelig affære. Vi er i den heldige situation, at vores Audi e-tron er en af de biler på markedet, som lader allerhurtigst med en effekt på op til 150 kW i timen. Dermed kan en fuld opladning ske på kun 28 minutter, og i tillæg har alle Audi ejere uden beregning en Clever hjemmeladeboks monteret på hjemmeadressen, hvis det er muligt. Audi charging service er også en mulighed, hvor der kan lades på knap 140.000 ladepunkter i Europa. Let og enkelt, og så skal vi alligevel lige vænne os til det. Men nu er det jo heller ikke alle, som pr automatik skal køre elbil her og nu. Man skal også vælge bil og drivmiddel efter behov, præcis som det altid har været. Vi har taget hul på et yderst spændende årti, der igen vil byde på mange interessante nyheder fra Audi. Jeg håber, du vil nyde denne første 2020 udgave af magasinet, der byder på et overflødighedshorn af nye modeller, fra el til nye RS-modeller med mildhybridsystemer. God læselyst Lars Kornelius Direktør, Audi Danmark Audi Magazine 05
Download PDF fil