Et højt specialiseret rehabiliteringscenter Sano tilbyder specialiseret rehabilitering til mennesker med en reumatologiske diagnose. Forløbene er tilrettelagt med afsæt i de krav, der stilles til højt specialiseret rehabilitering. Målet med rehabiliteringen er at styrke din fysiske funktion, øge din evne til at mestre din situation og skabe grobund for en aktiv hverdag med højere livskvalitet. Sanos tilgang til rehabilitering bygger på en tværfaglig indsats, som er tilpasset dine særlige behov og ønsker – med et stærkt fokus på din aktive deltagelse. Rehabilitering indeholder ofte både fysiske, psykiske, praktiske og sociale aktiviteter. Omdrejningspunktet er at skabe balance mellem det, du gerne vil og det, der skal til for at opnå det. Endelig fokuserer enhver aktivitet på, at træningen og de redskaber, du opnår på Sano, er nogen, du kan anvende og fortsætte med hjemme efter endt forløb. Vi er eksperter Vores medarbejdere er eksperter i rehabilitering. Men du er ekspert i dit eget liv. Dit forløb skal være meningsfuldt for dig. Derfor sætter vi i fællesskab konkrete mål for din behandling og træning ud fra dine behov og ønsker; fx at kunne gå længere eller opnå større muskelstyrke, at få en bedre søvn, at få mere energi eller blive bedre til at planlægge dagligdagens opgaver med kroniske smerter. På Sano er du sikker på at få en sammenhængende behandling af højeste kvalitet. Vi arbejder tværfagligt, hvilket vil sige, at vi - efter behov - inddrager læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og psykolog m.fl. i din behandling. Vi glæder os til at se dig på Sano! 3
Download PDF file