Gældende pr. 1.10. 2024 Lær at leve med din fatigue Fatigue er træthed, du ikke kan sove dig fra. Et rehabiliteringsforløb på Sano vil hjælpe dig til at få mere energi i din hverdag For dig, som • Ønsker at kunne anvende din energi på en mere hensigtsmæssig måde • Ønsker at lære hvordan du kan få en mere aktiv og meningsfuld hverdag med fatigue • Ønsker at kunne deltage i flere aktiviteter, der styrker din sundhed og livskvalitet Hvem har gavn af forløbet? Rehabiliteringsforløbet er målrettet dig som har gigt og som oplever en usædvanlig træthed kaldet fatigue. En træthed, der kan føles overvældende, påtrængende, stressende og drænende for både din fysiske og mentale energi. Du skal have fatigue i en grad som opleves at have en væsentlig indvirkning på din hverdag og som du har svært ved at håndtere. For at deltage i rehabiliteringsforløbet er det en forudsætning at du er motiveret for at lære nye strategier og ændre vaner under og efter dit forløb på Sano. Du skal kunne deltage i online interventioner, på hold og individu- elt. Hvis du har været på andet forløb på Sano inden for de sidste 5 år, skal du have fået betydelige ændringer i funktionsevne, sygdom eller livssituation for at komme på et nyt forløb. Varighed Forløbet består af en forundersøgelse og et 12 ugers forløb, der indeholder: • 1 virtuel samtale med en ergoterapeut, fysioterapeut eller sy- geplejerske fra dit team (uge 1) • Forberedelse til forløb hjemme (uge 2) • 5 dages indlæggelse (uge 3) • 3 uger hjemme, hvor du deltager i a. 2 virtuelle holdundervisninger og b. 2 virtuelle individuelle samtaler (uge 4-6) • 5 dags indlæggelse (uge 7, 8 eller 9) • 1 virtuel afsluttende samtale med dit tværfaglige team (uge 12) Ugerne hvor der ikke er indlæggelse eller virtuel træning og sam- tale, arbejder du hjemme med at integrere de lærte redskaber, metoder og teknikker, øve de nye strategier, samt forberede næste indlæggelses uge eller kontakt til Sano Forløbet I forløbet får du konkrete værktøjer og viden om, hvordan du bedst træner fysisk og mentalt, forvalter din energi, og samler ny energi til vigtige hverdagsaktiviteter. Du får hjælp til at integrere den nye viden og de nye strategier i din hverdag. Når du ikke er indlagt, er du løbende i kontakt med Sano via vid- eoopkald eller telefonopkald – hvor du modtager individuel eller holdbaseret træning. Ved første virtuelle kontakt efter forundersøgelsen taler du med en sundhedsfaglig behandler om forløbet og hvordan du bedst forbe- reder dig til 1. indlæggelsesuge. Under indlæggelsen deltager du i konferencer, holdtræning, un- dervisning samt individuel træning og samtaler med dit tværfaglige team. Du får viden om fysisk aktivitet, energiforvaltning og fatigue, samt indsigt i, hvordan tanker og følelser påvirker dit hverdagsliv. Du arbejder også med at forbedre søvn og mindfulness, og kan vælge valgfag som kostundervisning og forskellige former for fy- sisk træning. Team Sano På Sano kan du møde fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, ernæringsvejleder og sygeplejerske. Sådan kommer du på Sano Du skal henvises til et forløb af din privatpraktiserende læge, spe- ciallæge eller din læge på sygehuset. Kontakt Du er velkommen til at ringe på telefon 7879 0000 for at høre mere om vores tilbud, eller læs mere på www.sanocenter.dk Sano Skælskør Sano Middelfart Sano Aarhus Telefon 7879 0000 www.sanocenter.dk
Download PDF file