Rehabilitering under indlæggelse til mennesker med reumatologisk diagnose Sano er et foreningsejet sygehus efter Sundhedslovens §79, stk. 2. Forløbene er tilrettelagt med afsæt i kravene til specialiseret rehabilitering. Formål med rehabilitering på Sano Sanos rehabiliteringstilbud henvender sig til personer med komplekse reumatologiske problemstillinger. Forløbene veksler mellem indlæggelse, ambulante dage og online interventioner, hvilket giver det tværfaglige team mulighed for at støtte og følge patienten på forskellige måder. Når patienten midlertidigt træder ud af sin daglige rutine, kan vedkommende fokusere fuldt ud på rehabiliteringen. Målet er at forbedre patientens fysiske funktion, styrke evnen til at håndtere hverdagens aktiviteter og arbejde samt skabe fundamentet for en mere aktiv hverdag med øget livskvalitet. Under forløbet på Sano tilegner patienten sig værdifulde redskaber og viden, der efterfølgende kan overføres til hverdagen. Indhold i et rehabiliteringstilbud Forløbene veksler mellem samtale, undervisning, fysisk træning, aktivitetstræning og workshops med fokus på balance n mellem aktivitet, hvile og refleksion. Aktiviteterne foregår individuelt og på hold med fokus på læring og udvikling i fællesskab. Patienten udfordres på et niveau, der bedst fremmer udviklingen. Tværfaglighed med patienten i centrum Et forløb på Sano bliver varetaget af det tværfaglige team, som kan bestå af en reumatolog, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, psykolog, ernæringsrådgiver og socialrådgiver. Alle rehabiliteringstilbud foregår på en af vores tre afdelinger i h enholdsvis Skælskør, Middelfart eller Aarhus. Vi tilbyder følgende forløb med henvisning: • Fundamental rehabilitering • ArbejdsLIVET • Lær at leve med din fatigue • SmerteLIV ET • Opfølgende rehabilitering Læs mere om de enkelte forløb herunder eller på www.sanocenter.dk. 2
Download PDF file