Fase 1 Et fase 1 weekendkursus henvender sig til dig, som er nydiagnosticeret med parkinson. Formålet med kurset er at tilbyde dig og en af dine pårørende en viden om, hvordan du bedst muligt lever med parkinson, herunder hvordan du i videst muligt omfang kan fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. På weekendkurset vil en lang række specialister deltage, bl.a. neurolog, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og talepædagog. På kurset bliver formidlet en stor viden om emner, der relaterer sig til sygdomsmestring samt styrke- og konditions- træning. Der bliver udarbejdet en individuel træningsplan til dig, som indeholder aftaler om, hvor ofte du skal træne, og hvilken form for aktivitet det bør være. Du bliver introduceret til en blanding af aktivitet og viden, fx: Træning • Puls- og styrketræning • Parkinsonøvelser • Stemme- og åndedrætstræning • Afprøvning af anden fysisk træning. Undervisning • Oplæg v. neurolog • Værd at vide om fysisk aktivitet • Generelle støttemuligheder v. socialrådgiver • Workshop og oplæg v. psykolog. Herudover vil der være mulighed for socialt samvær, netværksdannelse og vidensdeling samt at møde ressourcepersoner fra Parkinsonforeningen, som er mennesker med parkinson eller pårørende hertil. 4
Download PDF file