Information til dig der skal på Sano Skælskør Sano ønsker med denne pjece at give dig de bedste forudsætninger for at få et godt forløb. I PJECEN FINDER DU • Praktisk information og faciliteter • Pakkeliste • Varmtvandsbassin PRAKTISK INFORMATION OG FACILITETER Pårørende En af dine nærmeste er altid velkomne til at deltage i forundersøgelsen og programsatte, individuelle møder med Sanos personale. Gæster Det er muligt at invitere gæster til at spise med til måltiderne eller overnatte i gæsteseng på værelset mod betaling. Dette aftales senest en uge før ophold- et på tlf. 7879 0000. Måltider Spisetiderne er følgende: Morgenmad Formiddagssnack Frokost Eftermiddagsmåltid Aftensmad 07.30 - 08.30 10.00 - 11.00 11.30 - 12.30 14.00 - 16.30 1 7 . 3 0 - 1 8 . 3 0 Såfremt du ikke er til stede ved måltiderne, skal du give besked i køkkenet senest dagen før. Dit forløb på Sano er, med mindre andet er aftalt, med fuld forplejning. Fra vores eget køkken serveres sund og varieret mad til alle måltider. Maden serveres på en buffet i spisestuen, hvor du sidder til bords sammen med andre, der er på et forløb. Er du på lægeordineret diæt, sørger vi for måltider, som lever op til dine behov. Har du særlige ønsker til din kost, kan du mod egen- betaling etablere aftale med køkkenet. Du er også velkommen til at benytte vores patientkøleskab til dine egne madvarer. Drikkevarer og alkohol Du må ikke tage egne drikkevarer med, men der er altid koldt vand, kaffe og te tilgængeligt. Du kan des- uden købe en sodavand, et glas vin eller en øl til din aftensmad. Påklædning Dagenes program er afvekslende, men da den fysiske træning indeholder bevægelser eller øvelser, opfor- drer vi dig til at tage trænings- eller andet bekvemt tøj på, ligesom lukkede sko med god støtte er en fordel. Allergi Vi ønsker at imødekomme personer med allergi bedst muligt og beder dig derfor om at undgå produkter med parfume. Hvis du selv har parfumeallergi, beder vi dig om at sige det til personalet, når du ankommer på Sano. Af samme hensyn tillader vi ikke kæledyr/ husdyr på centret. Servicehunde er dog undtaget.
Download PDF file