39 TAMÁS KOLLÁR, ANSAT HOS KRAMP Pandekager med kødfyld Fremgangsmåde • Forbered først pandekagedejen. • Bland en flydende dej, og bag pandekagerne, sæt dem til side, indtil fyldet er færdigt. • Forvarm ovnen til 180 grader. • Forbered først basen: Steg løg, hvidløg, grønne peberfrugter med fedtet fra røget bacon eller andefedt, drys derefter rødt paprikapulver på - sørg for ikke at brænde det på, ellers bliver det bittert. Put de hakkede tomater i, og damp kyllingelårene i denne base. Når de er møre, skal du tage dem op af gryden. • Derefter blandes basen med en stavblender og beriges med cremefraiche - dette er paprikasaucen. • Hak de kogte kyllingelår med en kniv eller en kødøkse (men brug aldrig en kværn!). • Fordel fyldet i pandekagerne, og lav små bundter. • Læg bundterne i en glasskål, og hæld 1/3 af paprikasaucen over dem. Varm pandekagerne i en forvarmet ovn i 5-10 minutter. • Serveres med resten af paprikasaucen og cremefraiche. Ingredienser Servering 4 personer Pandekager 500 g mel 2 æg 250 ml mælk 250 ml vand med brus 2-3 spsk. smør Fyld og paprikasauce 6-8 udbenede kyllingelårfileter 2 løg 2 fed hvidløg 2 grønne peberfrugter 2 tomater 1 spsk. stødt paprika 3-4 spsk. andefedt eller røget baconfedt 3 spsk. cremefraiche Salt og peber efter ønske Er opskriften typisk for din egn eller dit land? “ Kødfyldte pandekager blev første gang lavet af en ungarsk kok til Verdensfestivallen i Bruxelles i 1958. Det repræsenterer det ungarske køkken godt, omend de ikke indeholder kartofler, der ellers også ville have været typisk. Jeg er ” ikke klar over, om retten er typisk for en bestemt egn. Hvor køber du normalt dine ingredienser? “ Jeg stammer fra Jánoshalma, som er en lille by i den sydvestlige del af Ungarn, men jeg har boet i Kecskemét i 15 år. Min bedstemor har en lille gård i min hjemby, hvor hun dyrker grøntsager, inklusive peberfrugter, tomater og kartofler. Hun har også dyr - høns, ænder, grise og får. Vi får derfor de fleste af vores ingredienser fra hende. Hun dyrker stadig sin have og slagter også dyrene - en eller to af fjerkræet ad gangen, og med de andre dyr får hun hjælp fra pårørende. Når der skal slagtes grise, samles vi fire eller fem og hjælper hende. Derudover køber vi grøntsager, frugt og ” kød på markedet i byen, og vi forsøger altid at købe fra ungarske producenter. Er det vigtigt for dig at købe lokalt? Hvorfor? “ Ja, det er meget vigtigt. For det første har det økonomiske konsekvenser, da vi ved at købe lokalt hjælper ungarske producenter. Med hensyn til kvalitet er de lokale produkter også tit meget bedre end de udenlandske. Smagen er mere lækker, da frugt og grøntsager er modne - de er ikke blevet transporteret langt eller er plukket, ” mens de var rå.
Download PDF fil