Godt værtskab Klar til brug og altid opdateret Arbejder du på et museum, i en restaurant, en forlystelsespark eller på et hotel, så møder du gæster, som du er vært for. Gæsternes oplevelse og vurdering af jeres sted af- hænger særligt af de rammer, du som vært er med til at skabe for oplevelsen. Godt værtskab skaber gode oplevelser og glade gæster. I kurset ”Godt værtskab” får du på 20 minutter helt konkrete vejledninger til, hvordan du tager imod gæsterne, hvordan du tænker om det at være vært, hvordan du forholder dig til klager, og hvordan du opfører dig i oplevelsesrummet. En professionel tilgang til det gode værtskab beløn- ner sig hurtigt. Gæsterne får en oplevelse af, at I alle har samme kyndige tilgang til værtskabsrollen, og de føler sig godt modtaget og taget hånd om. Det bliver en oplevelse, som de har lyst til at fortælle om til andre, så det gode budskab spredes som ringe i vandet. Dette digitale kursus i Godt værtskab er tilrettelagt med små opgaver og mulighed for refleksion, så kursisten har mulighed for at stille skarpt på sin egen holdning til værtskab og til hvordan de mange konkrete tips bliver en del af hverdagen i praksis. Målgruppe Kurset henvender sig til unge såvel som trænede og erfarne ansatte, som tager imod gæster. Ansatte på hoteller, museer, forlyst- elsesparker, restauranter, cafeer med mere. Kurset består af følgende emner Tænk som gæst – optræd som vært Værtskabsoplevelser Vælg værtskabet - hver dag Værtskabets syv grunddyder Oplevelsesrummet Hjertelighed og faglighed En klage er en gave Klagehåndtering Afprøv din viden Oplevet varighed ca. 20 min.
Download PDF fil