Page number 4
”Vi er utrolig gode til at have litteratursamtaler med eleverne, men i virkeligheden burde vi tale lige så meget om skrivningen og om de tekster, eleverne skriver, som vi taler om litteraturen.” Ulla Maria Michaelsen og Dorthe Rise er begge læreruddannede og danskvejledere og arbejder begge på folkeskoler i Holbæk Kommune. Udover at de begge elsker at dele deres glæde ved litteraturen, er de optaget af at skabe skrivelyst hos deres elever. Herunder af, at deres elever skal skrive mange forskellige tekster og skal opleve skrivningen som sjov, legende, autentisk, meningsfuld og noget, man gør i fælles- skab med andre. I deres arbejde for at skabe skrivelyst bruger de deres mangeårige erfaring fra deres egen undervisning, foruden at de hele tiden er nysgerrige og søger viden om skrivning fra undersøgelser, tidsskrifter, kursusoplæg og ikke mindst deres netværk af dygtige kollegaer. Ulla Maria og Dorthe blogger om danskundervisningen på @litteraturtildanskfaget og har derudover hver deres blog og Instagram-kanal. Du kan følge Ulla Maria på @ullamariasklasser og Dorthe på @danskvaerelset . 6
Page number 5
FORORD Læsningen har igennem mange år fået rigtig meget plads i skolen, og nogle steder har der måske været en tendens til at glemme skrivningen lidt. Men skrivning har lige så stor betydning for elevernes læring som læsning. De to kompetencer går hånd i hånd. Derfor er det vigtigt at afsætte tid til skrivningen i undervisningen. For at eleverne bliver gode og sikre skrivere, skal de skrive meget. Vi skal tænke skrivningen som et lige så vigtigt område som læsningen og gerne indtænke daglige skriveøvelser og ugentlige skriveopgaver, hvor eleverne får lejlighed til at arbejde mere i dybden med deres tekster. Skrivning kan dog være en tids- og ressourcekrævende proces, og hvis eleverne ikke føler, at deres hårde arbejde har et formål, eller hvis eleverne bare får deres tekst tilbage med en masse røde streger, kan det udfordre deres motivation og skriveglæde. Med små greb og praksisnære eksempler ønsker vi med denne bog at gøre undervisningen i skrivning sjovere, nemmere og mere vedkom- mende og motiverende for både eleverne og dig som underviser. Vi ønsker, at denne udgivelse skal komme de endeløse tekster og lange retteprocesser til livs. For at skabe en god skrivekultur og styrke skrivelysten hos elever på alle klassetrin opfordrer vi til en skriveundervisning, hvor der er plads til både at lege og eksperimentere, og hvor eleverne møder skrive skabeloner, modeltekster og klare og præcise skriveordrer. Ideerne fra denne bog vil kunne anvendes på alle klassetrin i grund- skolen, men også i fritidstilbuddet, på folkebiblioteket og ifm. forskel- lige skrivekurser. Bogen henvender sig med andre ord til alle, der er optaget af at arbejde med børn og unges skrivning. Ulla Maria og Dorthe 7